PA279CRV har en smal ramme om billedet, undtagen forneden hvor knapperne til betjening sidder.

ASUS ProArt PA279CRV

PA279CRV har god ergonomi, et flot billede og fremragende tilslutningsmuligheder.

af Morten Skeldal Østergaard #Skærm #Asus
9.3

ASUS-skærmen ProArt PA279CRV giver dig en billedkvalitet, der normalt kun findes i meget dyrere skærme.

Billedet står ekstremt skarpt med en Ultra HD-opløsning fordelt på 27 tommer, men det er især farvegengivelsen, der får skærmen til at skille sig ud. PA279CRV kan gengive et farvespektrum, der hører hjemme i en skærm til professionel billedbehandling. Lysstyrken kunne på den anden side godt have været en anelse bedre, men i det mindste viste vores målinger, at lyset er ligeligt fordelt over hele skærmens areal.

Den detalje, vi bedste kan lide ved skærmen, er alle de muligheder, du får, når du tilslutter din computer med et USB-C-kabel. Kablet kan sende computerens skærmbillede til PA279CRV samtidig med, at du får adgang til skærmens USB-hub, hvor du kan tilslutte udstyr som tastatur og mus. Hvis det er en bærbar pc, du kobler til skærmen, kan du oven i købet også lade computeren op, mens den er koblet til skærmen med USB-kablet.

Du får fornemme ergonomiske muligheder med PA279CRV. Skærmen kan tiltes, drejes, hæves og sænkes med et let greb i kanterne, og selv om foden er forholdsvis lille, står skærmen alligevel godt fast på bordet, mens du indstiller den fysisk, som du vil have den.

Du betjener skærmen med en række firkantede knapper på forsiden. Den første i rækken er powerknappen, og de øvrige knapper gør det nemt at skifte mellem skærmens indstillinger og profiler.


+ God farvegengivelse

+ Kan oplade en bærbar pc

+ Nem at indstille

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

PA279CRV har god ergonomi, et flot billede og fremragende tilslutningsmuligheder.

Specifikationer

Mærke
Asus
Størrelse
27"
Opløsning
3840 x 2160 pixels
Lysstyrke
400 cd/m²
Format
16:9
Tilslutning
1 x DisplayPort (input), 2 x HDMI, 1 x DisplayPort (output til anden skærm), 2 x USB C, 3 x USB 3.2 gen 1
Paneltype
IPS
Højttalere
Ja, 2 x 2 watt
Betragtningsvinkel
178° x 178°
Elforbrug
26,1 watt
Responstid
5 ms
Mål
61,2 x 53,8 x 21,5 cm
Vægt
5,78 kg