Acer BE270U

Acer BE270U

27 tommer kontorskærm leverer et detaljerigt billede, hvor farverne står utroligt flot. Skærmen er beregnet til kontorbrug, men leverer også fine resultater til film.

af #Skærm #Acer
8.5

16,7 millioner. Så mange farver kan skærmen BE270U vise, lover producenten Acer. Vi har ikke lavet en nøjagtig eftertælling, men der er ingen tvivl om, at det 27 tommer store billede indeholder mere end blot de tre grundfarver. Standardindstillingen leverer et flot skærmbillede, hvor der er fin kontrast og fuld knald på farverne, som desuden er naturtro. Du slipper med andre ord for en større personlig kalibrering, når sætter skærmen op.

De 2560 x 1440 pixels sikrer et utroligt skarpt billede, når det gælder tekstbehandling samt fremvisning af både fotos og video. Med tydelige bogstaver og rigelig plads til to vinduer ved siden af hinanden gør BE270U sig særdeles godt til kontorarbejde. Og du kan uden problemer kaste dig over langvarige opgaver i Word eller Excel, for der er minimalt genskær og flimmer, som ellers hurtigt kan resultere i trætte øjne.

Et funktionelt design
Mens skærmbilledet tangerer en sand nydelse, så pynter BE270U ikke ligefrem på hjemmekontoret. Foden er stor, klodset og sluger en hel del plads på skrivebordet, og det er svært at skjule kablerne til skærmens indgange, der tæller DisplayPort, HDMI og fire porte til USB 3.0.

Det er synd, for Acer har gjort en del for, at fronten skal fremstå enkel og pæn ved at placere knapperne på bagsiden af skærmen. Det giver en flot forside, hvor billedet bliver indrammet af en tynd, sort kant. Knappernes placering gør det dog besværligt at navigere i menuerne, og det kræver en tilvænning, før man bliver fortrolig med betjeningen.

De fysiske indstillingsmuligheder er derimod eminente, og du har kan nemt vippe, vende, dreje, hæve og sænke skærmen, indtil den er positioneret sådan, at den passer til din optimale arbejdsstilling.

Er du på udkig efter en kontorskærm god ergonomi og billedkvalitet, der skal fungere til både arbejde og leg, så er BE270U et særdeles godt bud.

Find laveste pris her:

www.pricerunner.dk

 

+ Flotte farver
+ Knivskarpt billede
+ Masser af indstillingsmuligheder
– Klodset design

Konklusion

Glimrende kontorskærm med fremragende billedkvalitet og utallige indstillingsmuligheder.

Specifikationer

Mærke
Acer
Størrelse
27 tommer
Opløsning
2560 x 1440
Kontrast
100.000.000:1
Lysstyrke
350 cd/m²
Format
16:9
Tilslutning
HDMI, DisplayPort, 4 x USB 3.0
Paneltype
IPS
Højttalere
2 x 2 Watt
Betragtningsvinkel
178
Elforbrug
30 Watt
Responstid
6 ms
Mål
62 x 61,5 x 24,6 cm
Vægt
6,3 kg