Lysdioderne til højre viser routerens status, men du skal tæt på for at tyde dem.

TP-Link Archer BE230 BE3600

Du får billig adgang til Wi-Fi 7 her, men du må undvære det tredje trådløse frekvensbånd.

af Morten Skeldal Østergaard #Router #Lenovo
7.9

Archer BE230 er den hidtil billigste Wi-Fi 7-router, vi har testet.

Den flade, sorte router fungerer bedst, hvis du ikke har så stort et hjem, for det trådløse signal var næsten forsvundet, da vi udsatte for vores hårde rækkeviddetest, hvor routerens radiobølger skal gennem et bryggers, et køkken og to værelser for at give internetforbindelse på et hjemmekontor.

Routeren har kun to frekvensbånd at sende på, så du må undvære det tredje bånd på 6 GHz, som ellers kan give meget høje trådløse hastigheder tæt på routeren og samtidig aflaste de to andre frekvensbånd.

Hastigheden tæt på var dog udmærket, og vi fik næsten fuldt udbytte af vores internetforbindelse på 1 gigabit/sekund, da vi stod cirka halvanden meter fra routeren.

I forhold til routerens pris, er der glimrende kabelforbindelser på bagsiden: Du får en port på 2,5 gigabit/sekund til internetforbindelsen ind i huset, og en enkelt tilsvarende port, du kan bruge til  det udstyr i hjemmet, der kan udnytte den høje hastighed. Desuden er der tre mere almindelige porte på 1 gigabit/sekund.

Der er sparet på byggekvaliteten, og Archer BE230 er samlet i spinkelt plastik med nogle knapper, der føles lidt billige. Den ene antenne brækkede faktisk, da vi skulle pakke routeren ned for at sende den retur.


+ Udmærkede kabelforbindelser

+ Fin trådløs hastighed tæt på

– Billige materialer

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Du får billig adgang til Wi-Fi 7 her, men du må undvære det tredje trådløse frekvensbånd.

Specifikationer

Mærke
Lenovo
Trådløs standard
Wi-Fi 7
Kabelnetværk/ethernet
Ja
Netværksporte
1 x 2,5 Gbit/s, 3 x 1 Gbit/s
USB-porte
1
Mål
34,4 x 23,5 x 9,8 cm
Angivet hastighed
3,6 Gbit/s samlet hastighed
Målt hastighed
893 Mbit/s