AVM Fritz!Box 4040

AVM Fritz!Box 4040

Hurtig og billig AC-router til begyndere

af Anders Daugaard #Router #AVM
8.4

AVM Fritz!Box 4040 er en simpel og billig ac-router, der kan sætte fart på de trådløse overførsler og streame film over dit netværk uden signalforstyrrelser. Ac, eller mere præcist 802.11ac, er den nyeste standard for trådløse netværk. Ac-netværk byder blandt andet på højere hastigheder, øget stabilitet og evnen til at håndtere mere trådløst udstyr end tidligere trådløse standarder.

Fritz!Box 4040 er velkørende, så snart det er tilsluttet det modem, du har fået af din internetudbyder. Du kan herefter få adgang til routerens indstillinger for at justere de trådløse netværk. Data sendes over to bånd, 2,4 og 5 GHz – de teoretiske trådløse hastigheder er på henholdsvis 400 Mbit/s og 866 Mbit/s. I praksis går det dog noget langsommere.

På et par meters afstand målte vi hastigheder på op til 430 Mbit/s på 5 GHz-båndet. Det er absolut godkendt, og fuldt på højde med andre AC1200-routere, som vi har foretaget hastighedsmålinger på. Også på længere afstande og i andre rum lever hastighederne uden problemer op til vores forventninger.

Routerens har et strømlinet udseende, der minder om spoileren på en sportsvogn. Der er ingen lange antenner, der spolerer det ydre indtryk. Det kan ikke undgå at påvirke rækkevidden, men dog kun i begrænset omfang. Det viser vores målinger af signalstyrken på forskellige afstande.

Fritz!Box 4040 er udstyret med fire Gigabit-LAN-porte, som du kan tilslutte computere, printere og andet udstyr med et netværkskabel. Routeren har også en USB 2.0-port og en USB 3.0-port, så eksterne drev kan tjene som medieserver eller netværksdrev med hurtige overførsler.

Du får god hjælp til at vælge en meget sikker adgangskode til dine trådløse forbindelser. Systemet illustrerer fint, hvilke kanaler der bruges af andre trådløse netværk, hvis sådanne findes inden for din rækkevidde. Det ville dog være en fordel, hvis menuerne var på dansk og inddelt i henholdsvis simple og avancerede indstillinger.

 

AVM’s hjemmeside:

www.avm.de

 

+ God pris for en ac-router

+ USB 3.0-port til eksternt drev

– Routerindstillinger er ikke på dansk

– Ikke optimal til netværk med meget udstyr

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

AVM Fritz!Box 4040 er en glimrende ac-router til begyndere, der ikke har hjemmet fuld af trådløst udstyr og gerne vil have et hurtigt trådløst netværk til en god pris.

Specifikationer

Mærke
AVM
Trådløs standard
802.11ac
Kabelnetværk/ethernet
1 gigabit-port (WAN)
Netværksporte
4 LAN-porte
USB-porte
1 x USB 3.0, 1 x USB 2.0
Elforbrug
3,5-7,0 W
Mål
22,6 x 16,0 x 4,7 cm
Angivet hastighed
Op til 866 Mbit/s (5 GHz), op til 400 Mbit/s (2,4 GHz)
Målt hastighed
430 Mbit/s (5 GHz)