Sikkerhedspakken fås i flere versioner, så du slipper for ubrugte funktioner.

Trend Micro Internet Security

Trend Micro fangede alle trusler mod pc'en i vores test, men scanningen sløvede internetbrowseren lidt ned.

af Morten Skeldal Østergaard #Programmer apps spil #Trend Micro
8.6

Det kræver ikke det store kørekort til sikkerhedsprogrammer at komme i gang med Trend Micro Internet Security. En stor knap med teksten SCAN dominerer vinduet, når du starter programmet. Under knappen kan du se, hvornår du sidst gennemførte en scanning af computeren. Der er også nem adgang til programmets øvrige indstillinger til fx sikring af privatliv på nettet.

Når du trykker på den store scanningsknap, går en effektiv eftersøgning i gang på din computer. Trend Micros virusscanner fandt 100 procent af den skadelige software, den blev udsat for – og det gjaldt både tidligere kendte trusler og helt nye virusser, som lige var blevet sendt i omløb på nettet.

Det største minus ved Trend Micros sikkerhedspakke er, at den sløver visningen af websider i din browser ret voldsomt ned. Det tog 25 procent længere at få vist en typisk hjemmeside, end før vi installerede Trend Micro Internet Security. Indvirkningen på andre funktioner på pc’en var heldigvis ikke lige så slem.

Vi registrerede kun en enkelt falsk advarsel under testen. Det var, da vi forsøgte at installere et ellers helt sikkert program, som Trend Micro forvekslede med en virus. Hvis du kun skal sikre én computer og i øvrigt kan undvære børnesikring og systemoptimering, kan du abonnere på en en slankere sikkerhedspakke fra Trend Micro, som kun koster 149 kroner om året.

Vi testede Trend Micro Internet Security i samarbejde med det uafhængige tyske sikkerhedsfirma AV-Test.


+ Effektiv scanning

+ Nemt og overskuelig

– En falsk advarsel

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Trend Micro fangede alle trusler mod pc'en i vores test, men scanningen sløvede internetbrowseren lidt ned.

Specifikationer

Mærke
Trend Micro
Funktioner
Sikkerhedspakke
Styresystem
Windows 7, 8, 10, 11
Sprog
Dansk