Microsoft Edge 16

Microsofts Edge skal på et tidspunkt erstatte den pensionsmodne Internet Explorer, og browseren er da også både hurtig og nem at navigere i.

af #Programmer apps spil #Microsoft
7.6

Er batteritid alfa og omega for dit valg af browser? Så er Microsoft Edge svaret. Microsofts erstatning for Internet Explorer har siden fødslen haltet efter konkurrenterne på flere fronter – eksempelvis muligheden for at bruge tilføjelsesprogrammer.

Browseren er dog uovertruffen til at spare på strømmen, for den sluger væsentligt mindre hukommelse og processorkraft end de andre velkendte browsere. Ved gentagne test på samme computer var det muligt at streame film i godt dobbelt så lang tid gennem Edge, end det fx var tilfældet i Chrome.

De beskedne ressourcekrav medfører også, at du vil opleve færre pauser og mindre ventetid, hvis du bruger browseren på en ældre computer. Edge klarer fint dagligdagens opgaver som fx at indlæse hjemmesider med en udmærket hastighed, uden dog at være blandt de allerhurtigste i testen.

Du får også dansk stavekontrol og en fin læse-tilstand, som filtrerer reklamer fra og giver et fint overblik over teksten på en side. Mange flere funktioner får du ikke, og der er et ret begrænset udvalg af tilføjelsesprogrammer – i skrivende stund kun 73.

Indlæsningstid: 5 sekunder
Opstart med fem faner: 3 sekunder
HTML5-understøttelse: 471/555 point
Tilføjelsesprogrammer: Under 100

+ Hurtig opstart
+ Kræver få ressourcer
– Få funktioner
– Ikke særligt brugervenlig

Konklusion

På et tidspunkt skal Edge nok blive en god browser, men den tid er ikke endnu. Selvom Edge er lynhurtig, er dens helt store svaghed, at der mangler tilføjelser til browseren.

Specifikationer

Mærke
Microsoft