McAfee Total Protection

McAfee Total Protection er effektivt antivirus med en række stærke funktioner som VPN og ID-beskyttelse

af Anders Daugaard #Programmer apps spil #McAfee
8.9

McAfee Total Protection er antivirus, sikker internetsøgning, ID-beskyttelse og pc-optimering samlet i ét program.

McAfee var blandt de første, der udviklede antivirus-programmer for mere end 30 år siden. Siden er truslerne blevet langt mere omfattende og det samme er sikkerhedsprogrammerne.

En McAfee-licens til fem enheder koster 549 kroner årligt, og det er en rimelig pris, hvis du har brug sikkerhed til hele familien. Men prisen er høj, hvis du kun vil beskytte en enkelt enhed, selvom du kan spare 100 kroner på den årlige licens.

I programvinduet – eller kontrolpanelet – vises den aktuelle sikkerhedsstatus og knapper til de væsentligste funktioner. Yderst til venstre er der adgang til alle indstillinger og de fleste funktioner. Her er det værd at nævne app- og programoptimering, familiestyring, fil-makulering, VPN, planlægning af scanninger og identitetsbeskyttelse. Med sidstnævnte aktiveret, vil McAfee overvåge, om dine personlige oplysninger som e-mailadresse, telefonnummer og kreditkortoplysninger florerer på det mørke internet, hvor det kan føre til misbrug af hackere og andre skumle personer. Du bestemmer selv fra en liste, hvilke af dine personlige oplysninger, denne overvågning skal omfatte.

McAfee Total Protection kører det meste af tiden ubemærket i baggrunden og gør kun begrænset brug af pc’ens ressourcer på niveau med gennemsnittet for lignende programmer.

I den omfattende sikkerhedstest udløste McAfee Total Protection blot to falske advarsler under scanning af mere end 1,5 millioner filer, og ingen falske advarsler eller blokeringer ved besøg på hjemmesider eller under installation af legitime programmer. Det er samlet set rigtig flot og en anelse bedre end gennemsnittet for tilsvarende sikkerhedsprogrammer.

Beskyttelsen er i top med McAfee Total Protection, der fangede samtlige udbredt malware-programmer. Beskyttelsen mod helt nye og ukendte angreb fra internettet og e-mail-trusler viste en effektivitet i på 99,8 % i testperioden. Det er en anelse over gennemsnittet og nok til at udløse topkarakter i den del af vores test. Alt i alt yder programmet en meget stærk beskyttelse.

Vi testede Windows-udgaven af McAfee Total Protection i samarbejde med antiviruseksperter i det tyske firma AV-Test.


+ Stærk identitetsbeskyttelse

+ God beskyttelse mod malware

– Dyrt ved køb af licens til én pc

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

McAfee Total Protection er effektivt antivirus med en række stærke funktioner som VPN og ID-beskyttelse

Specifikationer

Mærke
McAfee
Funktioner
Sikkerhedspakke
Styresystem
Windows 10, 8, og 7
Sprog
Dansk