Waze

Waze er en interessant og anderledes navigations-app, der løbende rettes til af dens egne brugere.

App’en har mange spændende funktioner, som du ikke finder hos dens konkurrenter. Du kan fx selv indtale de anvisninger, som du siden kommer til at høre på vej mod din destination. Så slipper du for at høre en anonym computerstemme på de lange køreture, og det er sjovt og hyggeligt at få et barn eller barnebarn til at lægge stemme til navigationen.

Det er Google, der ejer Waze, men der er ikke så mange fællestræk mellem Google Maps og Waze. Waze er nemlig kun beregnet til at vise vej for motoriserede trafikanter. Her er ingen særlig hjælp til cyklister eller oversigter over offentlig transport. På den anden side gør denne specialisering Waze til en meget overskuelig app, hvor alt præsenteres med charmerende tegnede ikoner.

Du kan selv være med til at rette kortet til, hvis en vej fx er blevet lukket af vejarbejde. Du kan også indberette fartfælder undervejs. Brugerindberetningerne giver Waze et af de mest opdaterede kort til navigation, men du kan desværre ikke vælge at få vist et satellitbillede henover kortet – her er kun et kort til dagkørsels og et til om natten.

Undervejs på din rute får du næsten alle de informationer, du har brug for. Du kan se hastighedsbegrænsningen på den strækning, du kører på, og få en advarsel, hvis du overskrider den. Det eneste, vi for alvor savnede i Wazes anvisninger, er Google Maps evne til at være et skridt foran og give besked, hvis du skal dreje igen umiddelbart efter det sving, du er på vej ind i.

Vi testede Waze og Google Maps side om side midt i storbymyldretiden, og Google Maps var faktisk hurtigere til at opdage kødannelser end Waze – på trods af Wazes brugerbaserede model. Det skyldes sandsynligvis, at Google Maps hele tiden danner et øjebliksbillede af trafikken ved at modtage automatiske opdateringer fra de telefoner på ruten, der har app’en kørende.

+ Brugervenlig og charmerende

+ Indtal selv stemmen

– Lidt for langsom trafikopdatering

– Intet satellitkort

Conclusion