Google Chrome

Chrome er Googles egen browser, og der findes utallige tilføjelser til den, ligesom den opdateres jævnligt.

af #Programmer apps spil #Google
10.0

Googles egen browser Chrome er på rekordtid blevet hver mands eje, og er den browser, som er installeret på flest pc’er i verden. Med en markedsandel på næsten 60 procent er der et stykke ned til Firefox på andenpladsen med 15 procent. Og det er der en god grund til: Chrome er lynhurtig, har et enkelt og overskueligt design, og så findes der et meget stort udvalg af tilføjelser til browseren, så den får ekstra funktioner.

 

I vores test af teknologierne HTML5 og JavaScript klarer browseren sig særdeles godt i begge test, så her får du en browser, som hurtigt klarer alle opgaver. Google Chrome er naturligvis også på dansk, og du får nem adgang til alle Googles smarte funktioner direkte fra browser-vinduet. Som de fleste andre moderne browsere rummer Chrome også en kodeord-manager, som endda er forbundet til din Google-konto og virker på tværs af alle dine enheder, ligesom browseren automatisk blokerer irriterende popop-vinduer og giver adgang til en særlig inkognito-tilstand, hvor du kan surfe anonymt.

 

Når du starter Chrome første gang efter en genstart af pc’en, skal du blot vente 1,1 sekund. Det bringer Chrome helt i front blandt browsere. Googles browser er det foretrukne valg, hvis du bare skal have en allround-browser, som kan håndtere alt i det daglige.

 

HTML5 test: 492 af 555

JavaScript test: 168,62

 

Hent Chrome gratis her!

Konklusion

Her får du en browser, der kan klare alle formater og teknologier. Samtidig er Chrome lynhurtig og utroligt enkel at anvende.

Specifikationer

Mærke
Google
Funktioner
Popop-blokering, privatbrowsing, kodeordsmanager, faneblade, tilføjelser, adgang til Googles konti
Sprog
Dansk
Andet
HTML5 testet med : https://html5test.com