Du kan først se, hvad der gemmer sig bag fanebladene i bunden, når du trykker på dem.

Bitdefender Mobile Security

Bitdefender Mobile Security er et sikkert skjold mod virus på din Android-telefon.

af Morten Skeldal Østergaard #Programmer apps spil #Bitdefender
9.0

Den indbyggede antivirus-funktion på Android-telefoner er berygtet for at være håbløst ineffektiv. Den er ganske vist blevet bedre med tiden, men rendyrkede antivirus-apps som Bitdefender Mobile Security er stadig bedre.

Faktisk gav Bitdefenders engelsksprogede antivirus-app 100 procent beskyttelse af telefonen i den test, vi gennemførte i samarbejde med det tyske sikkerhedsfirma AV-Test.

Den indledende gennemscanning af alle apps på vores propfyldte testtelefon tog cirka 20 minutter, hvilket er lige i overkanten. På den anden side kørte Bitdefender Mobile Security diskret i baggrunden, da scanningen først var overstået.

Udover at scanne dine apps, beskytter Mobile Security dig også mod svindelnumre i SMS’er. Der er derudover en tyverisikring, der kan hjælpe dig, hvis nogen stikker af med din telefon. Lige præcis dén funktion ser dog ud til at være blevet overhalet indenom af den indbyggede tyverisikring i styresystemet Android 15, så hvis din telefon er opdateret til denne seneste version af Googles styresystem, burde du ikke have brug for yderligere tyverisikring.

App’ens funktioner er inddelt i faneblade, men de er kun markeret med nogle små ikoner uden tekst, så du er nødt til at trykke dig rundt imellem dem for at finde ud af, hvad de gemmer på.


+ 100 procents beskyttelse

+ Fin pris

– Ikke på dansk


Prisen er for et års abonnent på Bitdefender Mobile Security

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Bitdefender Mobile Security er et sikkert skjold mod virus på din Android-telefon.

Specifikationer

Mærke
Bitdefender
Funktioner
Antivirus
Styresystem
Android
Sprog
Engelsk