WinOptimizer 2019 er et meget grundigt oprydningsprogram.

Ashampoo WinOptimizer 2019

Et oprydningsprogram, der fjerner overflødige filer og gør din computer hurtigere.

af #Programmer apps spil #Ashampoo
7.5

Der er ingen tvivl om, at Windows har brug for vedligeholdelse. Sjuskede installationsprogrammer, midlertidige filer og for mange ekstrafunktioner gør Windows langsommere med tiden. WinOptimizer rydder op i dette, og sørger for at din computer yder sit bedste.

Installation og opsætning af WinOptimizer sker uden udfordringer. Der skal bruges en registreringskode, der kommer på e-mail, og kort efter er programmet klar. Brugerfladen er nemt at finde rundt i, og alt er godt oversat til dansk.

Ved start tilbyder WinOptimizer automatisk analyse af de vigtigste problemer. Det gør det nemt at få en hurtig gevinst – den første oprydning kan klares på få minutter. Afhængigt af computerens tilstand kan det fjerne mange gigabyte overflødige data fra harddisken, og gøre starten mærkbart hurtigere.

Derefter kan man gå i dybden med de 26 moduler, WinOptimizer består af. Her kan man teste harddiskens hastighed og helbred, optimere computerens start, rydde op i overflødige skrifttyper, og meget andet. De enkelte moduler er grundige med endda ret obskure tekniske detaljer, og de er godt forklaret, på dansk.

I forhold til den betalte version 16 af WinOptimizer er enkelte funktioner taget ud. Det vigtigste er nok styring af de browserudvidelser, der jo kan give en del problemer. Også defragmentering, test for dubletter og en håndfuld andre moduler findes kun i den betalte udgave.

Overdriver problemerne

En anke mod det ellers fine program har vi dog: Det overdriver problemerne. Når det med kraftige, røde farver viser 4383 problemer på en vel vedligeholdt PC, er det unødvendigt foruroligende. Det store tal viste sig at komme fra cookies, der jo er ganske praktiske i hverdagen. Sletter man ukritisk dem alle, får man nogle megabyte diskplads tilbage. Prisen for det er, at browserne glemmer ens login og andre indstillinger på websider. Det er upraktisk.

+ Grundigt, og nemt at bruge
+ Masser af funktioner
+ Fin dansk oversættelse
– Overdriver problemerne

Se den bedste pris lige nu

Konklusion

Et let tilgængeligt oprydningsprogram, der er godt til både hurtig og til grundig oprydning.

Specifikationer

Mærke
Ashampoo
Funktioner
Optimering, oprydning
Formater
-
Styresystem
Windows 7 / 8 / 10
Systemkrav
60 MB diskplads
Sprog
Dansk [og norsk/svensk/finsk]