Ashampoo Winoptimizer 14

Ashampoo Winoptimizer 14 er et glimrende og omfangsrigt program til at optimere din computer.

af Steffen Slumstrup Nielsen #Programmer apps spil #Ashampoo
9.0

Ashampoo Winoptimizer er et program med tre missioner: Oprydning, optimering og beskyttelse. Netop denne opdeling giver rigtig god mening, for sidder du ved en relativ ny Windows 10-pc er behovet for oprydning nemlig minimalt, og du bør rette dit skyts mod optimering og beskyttelse. Hvis du omvendt har en ældre computer, er det en god ide også at målrette indsatsen mod de overflødige småfiler, som lægger sig rundt omkring på harddisken og sløver pc’en.

 

Winoptimizer er vanvittigt funktionsrigt, og vi kunne let bruge alt spaltepladsen på at liste fortrinene. I stedet nøjes vi med at fortælle, at vi talte os frem til hele 41 konkrete funktioner. Sagt med andre ord. Programmet kan det samme som 41 små-programmer. Set i det lys er brugerfladen overraskende overskuelig. I den forbindelse skader det selvfølgelig heller ikke, at programmet er på formfuldendt dansk (med et par småsvipsere).

 

Tre funktioner indbyder dog alligevel til ekstra omtale. Under fanen ”Sikkerhedskopier”, kan du tage løbende backup. Og under ”Automatik” kan du sætte din pc i ”spiltilstand”, så intet forstyrrer din gaming. Endelig byder Ashampoo på en detalje, vi aldrig har oplevet før. Løbende oprydning pc’en. Små filer fjernes automatisk uden at du skal foretage dig noget aktivt. Smart!

Køb programmet hos Ashampoo

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Spørg ikke, hvad Ashampoo Winoptimizer kan gøre for dig. Med mindre, du er klar til at høre en længere opremsning. Her er der optimering for alle pengene.

Specifikationer

Mærke
Ashampoo
Funktioner
Optimering, oprydning, backup
Styresystem
Windows 10, 8, 7, Vista og
Systemkrav
Ingen
Sprog
Dansk