ASHAMPOO SNAP 9

Ashampoo Snap 9

Skærmskud med forstyrrelser

af SNI #Programmer apps spil #Ashampoo
7.0

Firmaet Ashampoo fortæller, at deres skærmskudsprogram, Snap 9, glimrer ved sin diskrete opførsel. Det er en halv sandhed.

Det er rigtigt, at programmet som udgangspunkt kun udgøres af en tynd stribe øverst på din skærm. Når du fører musen op til den, åbner et panel, hvor du får adgang til programmets mange fine funktioner. Men når du går i gang med at benytte funktionerne, er det, som om enkelheden og diskretionen går fløjten.

Du mødes nemlig af vinduer med tips til at benytte programmet. Tippene er, som hele programmet, på engelsk, men selv på dansk ville de virke generende. For at undgå dem fremover skal du fjerne et lille flueben ud for hvert tip.

Når du har taget et skærmskud eller en video af skærmen, føres du til et vindue, hvor der er mulighed for at redigere billedet eller optagelserne. Ideen med at kombinere skærmskud med redigering er naturlig, men det er forvirrende, som det gøres i Snap 9. Der er paneler med værktøjer langs alle fire sider af skærmen, og det tager fx et stykke tid, før man finder ud af, hvordan man gemmer sit billede. Programmet kan ellers alt det, man kan ønske af det: Det gemmer skærmbilleder, videoer og skud af hele hjemmesider (også det, som ligger under kanten i browservinduet).

Du kan selv definere, hvilket skærmområde der ”fotograferes”, og endda frihåndstegne området, hvis du ønsker det. Flere skærme er heller ingen hindring. Snap 9 har endda indbygget tekstgenkendelse (dog ikke på dansk). Konklusion: Funktionerne står i kø, og ingen af dem vil vente bagerst. Det resulterer i en rodet oplevelse, hvor det kan være lidt svært at finde rundt i programmet.

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Optag, hvad der sker på din skærm – enten som video eller stillbilleder.

Specifikationer

Mærke
Ashampoo
Funktioner
Optimering, oprydning, backup
Styresystem
Windows 10, 8, 7, Vista
Systemkrav
Ingen
Sprog
Dansk