Ashampoo Photo Recovery

ASHAMPOO PHOTO RECOVERY

Meget grundig redning af dine billeder

af MAT #Programmer apps spil #Ashampoo
7.0

Gode råd er dyre, når du får slettet det omfangsrige billedarkiv på din computer. Ashampoos Photo Recovery kan dog redde dig ud af kattepinen – i hvert fald hvis du er tålmodig. Programmet er nemt at gå til, for menuen er på dansk, og der er kun en håndfuld indstillinger at holde styr på.

Blandt de vigtigste er de mapper, du vil afsøge, og kriterierne for din søgning, fx valg af billedstørrelse og filtyper. Det giver gode chancer for kun at finde de billeder, du gerne vil redde, og ikke tonsvis af thumbnails fra et gammelt program. Selve søgningen er meget grundig, og i testen fandt Photo Recovery alle slettede billeder på både en SSD, HDD og USB-nøgle. Scanningen var dog noget langtrukken, for selv når vi valgte en ”Hurtig scanning” af en SSD på 128 GB, tog det adskillige timer, før søgningen var overstået.

Når søgningen endelig når til vejs ende, viser Ashampoo Photo Recovery dog en af sine absolutte styrker: Her kan du tydeligt se de billeder, du kan genskabe, og vælge, hvilke du har lyst til at redde, og hvilke du vil lade gå tabt. Prisen er dog også lidt i den høje ende for et program, som kun kan finde billeder, og som gør det utroligt langsomt.

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Enkelt filredningsprogram til dine billeder, men den grundige eftersøgning tager for lang tid.

Specifikationer

Mærke
Ashampoo
Funktioner
Fotogenskabelse, recovery
Styresystem
Windows