Den kæmpestore powerknap gør det nemt at tænde og slukke for printeren.

Pantum M6500W

Der er sparet lidt for mange steder i produktionen af den ikke så pålidelige Pantum M6550NW.

af Morten Skeldal Østergaard #Printer #Pantum
5.7

Pantum M6500W ligner ikke just nogen dyr og avanceret printer, og det er den da heller ikke. Prisen er forholdsvis lav, og det er kvaliteten desværre også.

Den kompakte laserprinter styres med en stort betjeningspanel i venstre side. Panelet gør det nemt at vælge blandt printerens funktioner, og en lille skærm viser, om alt kører, som det skal. Knapperne i panelet er temmelig vakkelvorne, men du behøver heldigvis heller ikke betjene dem så ofte, med mindre du tager mange fotokopier.

Styringsprogrammet til Windows er lidt primitivt, når man sammenligner med konkurrenterne, men vi havde intet besvær med at finde rundt i det. Det største problem i vores tid med printeren var dens noget lemfældige Wi-Fi-forbindelse. Det skete ofte, at vi ikke kunne få forbindelse til printeren, så vi måtte genstarte både pc og printer for at få udskrevet vores dokument. Det bliver man træt af i længden.

Når printeren endelig printer, er kvaliteten egentlig nogenlunde. Bogstaver er flotte og skarpe – selv med meget små typer. Grafik og billeder har en tendens til at få nogle små, hvide striber, hvis der er store, ensartede flader.

Udskriftshastigheden er fin. Vi fik cirka 15 sider ud i minuttet, men det er jo altså målt fra det øjeblik, printeren er begyndt at skrive ud. Den tid, der går, før den første side kommer ud af printeren, kunne til gengæld være meget lang. Vi ventede flere gange i over et halvt minut på, at printeren skulle gå i gang, så vi nåede at komme i tvivl, om der overhovedet stadig var forbindelse til den.

Der er ikke blevet plads til en papirskuffe inde i printeren, så du er nødt til at gøre lidt plads på bordet foran M6500W, så du kan slå A4-skuffen til printerpapiret ud.


+ Skarpe bogstaver

– Vakkelvorne knapper

– Dårlig Wi-Fi-forbindelse

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Der er sparet lidt for mange steder i produktionen af den ikke så pålidelige Pantum M6550NW.

Specifikationer

Mærke
Pantum
Type
Multifunktionslaserprinter
Farve eller S/H
Sort-hvid
Papirstørrelse
A4
Opløsning printer
1200 x 1200 pixels
Tilslutninger
USB
Netværk
Wi-Fi 4
Mål
41,7 x 30,5 x 30,1 cm
Papirskuffe
150 sider
S/H sider pr. minut
15