HP OfficeJet Pro 7720

HP OfficeJet Pro 7720

Effektiv multifunktionsprinter fra HP.

af Morten Skeldal Østergaard #Printer #Hewlett Packard (HP)
7.7

HP OfficeJet Pro 7720 er HP’s seneste bud på en alsidig printer til hjemmekontoret, som er til at betale.

Printerens opsætning er meget brugervenlig, så det tog mig under fem minutter at sætte printeren op til brug. Der skulle blot fjernes nogle stykket blåt tape og sættes fire blækpatroner i.

Til sidst koblede jeg printeren på mit netværk, så jeg kunne printe trådløst fra min bærbare pc. Det hele kunne klares uden manual, for printeren hjalp mig på vej ved at vise en trin for trin vejledning på sin lille skærm. Den berøringsfølsomme skærm er udmærket, når du skal have informationer, men den kan godt være lidt svær at betjene, hvis du skal ramme små felter som fx bogstaver på et skærmtastatur med fingerspidserne.

Jeg printede først nogle fotos på fotopapir i høj kvalitet. Fotoudskrifterne havde en tendens til at blive så kulørte at billederne fik et unaturligt look. Især grønne områder i billederne som fx græsplæner blev så farvemættede, at det mere lignede kunstgræs.

7720’erens mangler som fotoprinter opvejes heldigvis af dens evner til at udføre almindelige kontoropgaver. Det tog fx kun 8 sekunder at tage en vellykket fotokopi af et ark med tekst og farvet grafik. Scanning og udskrivning af tekstdokumenter fungerede også godt, selv om store ensfarvede flader var skæmmet en smule af små vandrette streger, der var trukket hen over printet. Ellers stod alt skarpt og flot.

Der er mange forskellige muligheder for både at printe og scanne i HP multifunktionsprinter. Du kan fx scanne og sende siden til en email-adresse eller en mappe i Google Drev. Det forgår meget nemt og ligetil. Når først du har gemt din mail-adresse i printeren skal der faktisk bare et par tryk på skærmen til for at sende siden, som du har placeret på scannerens glasplade.

Når du skal printe, kan du enten gøre det via kabel eller over dit trådløse netværk. Jeg brugte det sidste og det fungerede upåklageligt og ikke mindst hurtigt. Printeren har sin egen email-adresse, som du kan sende dokumenter til, så de ligger udskrevet, når du kommer hjem igen. Jeg har svært ved at forestille mig en situation, hvor det kan være en kæmpe fordel, men det er da altid rart at have muligheden.

Der er indbygget et faxmodem. Det kunne HP måske nok overveje at pensionere og barbere nogle kroner af prisen.

OfficeJet Pro 7720 er en god printer til hjemmekontoret.

 

Find laveste pris:

www.pricerunner.dk

 

+ Fire blækpatroner

+ Mange funktioner

+ Nem opsætning

– Voldsomme farver i fotoprint

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

HP's nye multifunktionsprinter gør det nemt at udføre alle printopgaver på hjemmekontoret, men fotoprintene kunne være bedre.

Specifikationer

Mærke
Hewlett Packard (HP)
Type
Multifunktionsprinter /blækprinter
Farve eller S/H
Farve
Papirstørrelse
Op til A3
Opløsning printer
4800 x 1200 dpi
Opløsning scanner
Up to 1200 x 1200 dpi
Antal blækpatroner
4
Tilslutninger
Apple AirPrint™, HP ePrint, Wireless direct print, Mopria og Google Cloud Print
Netværk
802.11n
Mål
58,4 x 44,5 x 30,7 cm
Papirskuffe
250 ark
Print af A4-foto
1 minut og 12 sekunder
Print af 10 x 15 cm foto
39 sekunder