Epson SureColor P800

Epsons printer leverer uovertrufne fotoprint i helt op til A2-størrelse, men prisen er altså også derefter.

af Morten Skeldal Østergaard #Printer #Epson
8.8

Ligesom bilverdenen har sine Ferrarier og Lamborghinier, så findes der indenfor printere også modeller, som pris- og kvalitetsmæssigt hæver sig en del over resten.

Epson SureColor P800 er sådan en printer. Det er den dyreste printer, vi nogensinde har testet, men det er samtidig også den bedste.

Fotoudskrifterne har simpelthen en rigdom af nuancer og dybde, som selv print fra fototjenester på nettet ikke kan slå. Hemmeligheden er et bredt arsenal af blækpatroner. Der er fx hele fire patroner om at levere sort blæk til udskrifterne: mat sort, fotosort, lys sort og lys lys sort.

De fire sorte patroner er med til at fylde mørke områder af et foto med et væld af nuancer, og resten af billedet får en overbevisende rumlighed, der får udskrifter fra helt billige printere til at virke flade.

Udskrifterne fra SureColor ligger meget tæt op ad de originale billeder, som bliver sendt til printeren. Hvis du er vant til farveladeudskrifter, hvor farverne lige får en ekstra tand, så himlen bliver ekstra blå og græsset ekstra grønt, bliver du nok en smule skuffet over de billeder, du får ud af SureColor P800. Hvis du vil have kulørte billeder på den, er du nødt til at arbejde lidt med originalbilledet på pc’en først.

SureColor P800 kan udskrive i helt op til A2-størrelse, så du kan udskrive plakater. 


+ Fantastiske fotoprint

+ Kan printe i stort format

– Fylder meget på bordet


Find laveste pris:

www.pricerunner.dk

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Epsons printer leverer uovertrufne fotoprint i helt op til A2-størrelse, men prisen er altså også derefter.

Specifikationer

Mærke
Epson
Type
Blækprinter
Farve eller S/H
Farve
Papirstørrelse
A2
Opløsning printer
2880 x 1440 dpi
Antal blækpatroner
9
Mål
68,4 x 38,0 x 25,1 cm
Farvesider pr. minut
3 sider i minuttet
S/H sider pr. minut
3 sider i minuttet