Canon Pixma G4500

En udmærket blækprinter, der leverer hæderlige fotoudskrifter, og som først og fremmest er billig i drift.

af Morten Skeldal Østergaard #Printer #Canon
7.6

Man lægger straks mærke til, at Canon Pixma G4500 har store blæktanke. Tankene er nemlig gennemsigtige og synlige på begge sider af forsiden af printeren – sort til venstre og farverne cyan, magenta og gul i printerens højre side.

Inden du tager printeren i brug, skal du åbne den og hælde blæk i tankene. Det er nemt, og det lykkedes mig faktisk at gøre det uden at spilde så meget som en dråbe. Du kan printe op til 6.000 sider med en fuld sort blæktank. Blækmængden i flaskerne passer lige til tankene. Indeni ligner printeren et kemiforsøg med store tværgående slanger til blæk. Det tager printeren omkring fem minutter at pumpe blæk gennem slangerne, så den er klar til brug første gang. Opsætning og udskrivning går meget nemt med Canons glimrende apps og programmer.

Udskrifterne er udmærkede. Der er ingen generende striber, som man ellers nogle gange kan se ved billige printere, og vores tekniske testark stod skarpt og flot. Farverne har dog en tendens til lige at blive en tand for kulørte. Det går også ud over mørke områder i billedet, hvor detaljerne går tabt. Man skal dog være ret kræsen med sine udskrifter for at blive decideret skuffet over resultaterne, for velbelyste fotos er flotte og farverige.


+ Tankene kan genopfyldes

+ Fin skarphed

– Lidt for kulørte udskrifter


Kan købes her:

www.elgiganten.dk

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

En udmærket blækprinter, der leverer hæderlige fotoudskrifter, og som først og fremmest er billig i drift.

Specifikationer

Mærke
Canon
Type
Blækprinter med tanke
Farve eller S/H
Farve
Papirstørrelse
A4
Opløsning printer
4800 x 1200 dpi
Opløsning scanner
1200 x 600 dpi
Antal blækpatroner
2 patroner + 4 tanke
Farvesider pr. minut
5
S/H sider pr. minut
8,8