På toppen sidder en arkføder, så printeren automatisk kan scanne op til 50 sider.

Brother MFC-J6959DW

MFC-J6959DW er fremragende, hvis du har brug for at udskrive i meget langt format.

af Morten Skeldal Østergaard #Printer #Brother
8.4

A3-printeren Brother MFC-J6959DW er skabt til dig, der har nogle lidt specielle udskriftsbehov. Den store printer kan nemlig udskrive bannere i en længde på op til 270 cm. Om du bruger banneret til at heppe på dit favoritfodboldklub, lave reklame for din bod på det lokale loppemarked eller noget helt tredje, er op til dig.

Den indledende opsætning af MFC-J6959DW er nem – i hvert fald når man ser bort fra manøvren med at få den bakset på plads på bordet. Den indbyggede skærm hjælper dig på vej under hele seancen med at få installeret blækpatronerne og gøre printeren klar.

Bannerpapiret installeres i den bakke, hvor der plejer at ligge almindeligt A4-printerpapir, så du er nødt til at tømme skuffen først. Du skal rulle papiret manuelt på plads i en manøvre, der ikke føles så elegant, men som virker efter hensigten. Når du skal udskrive et banner, vælger du bare længden i udskriftsmenuen i Windows, så sørger printeren selv for at skære papiret over i den rigtige længde ved hjælp af en indbygget papirguillotine. En rulle med 37,5 meter almindeligt inkjet-printerpapir koster lidt over to hundrede kroner, og den giver dig papir nok til 13 bannere i den maksimale længde.

Udskriftskvaliteten af tekst og grafik fra MFC-J6959DW er i høj kvalitet. Udskriften på bannere er nærmest for detaljeret, for her ser man jo typisk udskriften på lidt længere afstand.

Vi udskrev også A4-fotos, men det er tydeligvis ikke her, at printerens styrke ligger. Gengivelsen af de mørke nuancer i fx skygger er ikke særlig god, og det betyder, at billeder har en tendens til at mangle dybde. 

Hvis du vil styre printeren uden brug af Windows, når du fx skal tage en bunke fotokopier, kan du betjene den direkte på den udmærkede farveskærm. Skærmen og de tilhørende knapper kan vippes lidt ud, så du kan betjene printeren, selv om du står op.

Når ikke der sidder en bannerrulle i papirbakken, er der plads til hele 500 ark A4-papir. Det svarer til en almindelig pakke printerpapir, så du kan bare smide en hel pakke i bakken ad gangen. Brother-printeren har endda en ekstra bakke til 250 ark A3-papir. Det hele føles meget solidt bygget i forhold til billigere konkurrenter, og vi var ikke nervøse for at smække papirskuffen lidt hårdhændet på plads.


+ Udskriv på bannere

+ Store papirskuffer

– Ikke så god til fotos

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

MFC-J6959DW er fremragende, hvis du har brug for at udskrive i meget langt format.

Specifikationer

Mærke
Brother
Type
Inkjet-printer
Farve eller S/H
Farve
Papirstørrelse
A3
Opløsning printer
1200 x 4800 DPI
Opløsning scanner
1200 x 2400 DPI
Antal blækpatroner
4
Tilslutninger
USB
Netværk
Wi-Fi
Mål
57,6 x 47,7 x 44,5 cm
Papirskuffe
500 + 250 ark
S/H sider pr. minut
Cirka 25 sider