Xiaomi Mi Power Bank 3 Ultra Compact
Xiaomis powerbank er ekstra energi til din telefon – i en lille og praktisk form.
Mi Power Bank 3 passer lige ned i en bukselomme. Den lille, sorte powerbank vejer under 200 gram, men den har allligevel strøm nok til at lade en telefon helt op et par gange.
Det indbyggede batteri er kapslet forsvarligt ind i et tykt lag slagfast plastik, og alle forbindelser og funktioner er samlet i den ene ende. Her finder du to USB-A-porte, en USB-C-port og en gammeldags Micro-USB-port. Det er lidt svært at se, hvad man skal bruge den forældede Micro-USB-port til. Den sidder egentlig bare og optager plads.
Mi Powerbank 3 lades op med det medfølgende USB-C-kabel, som kun er 20 cm langt. Længden kan godt gøre det lidt besværligt at få det sluttet til en oplader i en stikkontakt i almindelig højde.
Det tog os cirka fire timer at lade powerbanken op fra 0 til 100 procent. Batteriniveauet vises med fire klare lysdioder, når du trykker på Mi Power Bank 3’s eneste knap. Du kan lade op til tre enheder op på samme tid med strøm fra Mi Power Bank 3, men hvis du vil have hurtig opladning, må du nøjes med at slutte en enkelt ting til ad gangen. Vi kunne lade vores testtelefon lynhurtigt op med lidt over 15 watt fra powerbanken. Så kan du på få minutter give din telefon et skud energi, der kan holde den kørende i timevis.
+ Hurtig opladning
+ Praktisk størrelse
– Forældet Micro-USB-port
Se den bedste pris lige nu
Conclusion
Xiaomis powerbank er ekstra energi til din telefon – i en lille og praktisk form.
Specifikationer
- Mærke
- Xiaomi
- Kapacitet
- 10.000 mAh
- Tilslutninger
- 2 x USB-A, 1 x USB-C, Micro-USB
- Mål
- 6,39 x 2,44 x 0,9 cm
- Vægt
- 0,19 kg