Du kan se,præcis hvor meget strøm, der er tilbage i powerbanken.

Sandberg Powerbank USB-C PD 20W 20000

Sandbergs powerbank er godt bygget og kan levere strøm til flere af dine apparater på én gang.

af Morten Skeldal Østergaard #Powerbank #Sandberg
8.9

Sandbergs nye powerbank er kapslet ind i sortlakeret aluminium, og hele konstruktionen føles betryggende og solid.

Batteriets 20.000 mAh er nok til at oplade en typisk smartphone 4-5 gange, så der er rigeligt med strøm. Du kan selvfølgelig også oplade en tablet, hvis du har brug for dét. Der er både to almindelige USB-A-porte og to USB-C-porte, så du kan uden problemer lade flere apparater op på samme tid.

Sandbergs powerbank overholder USB-C PD standarden, der bruges til at oplade bærbare pc’er. Desværre er de 20 watt, som powerbanken kan levere, lige i underkanten. Din computer vil simpelt hen bruge strømmen hurtigere, end powerbanken kan lade den op. Hvis du har brug for en powerbank, der kan holde liv i din bærbare, så har både Sandberg og andre producenter stærkere produkter, der kan klare den sag.

Der følger et cirka 30 cm langt UBS-A til USB-C-kabel med. Det kan bruges til at oplade powerbanken selv, og når du skal oplade din telefon med den lagrede strøm fra powerbanken, så vender du bare kablet om, så USB-C-stikket sættes i din telefon.

I powerbankens ene hjørne sidder en lille skærm, der viser opladningsniveauet i procent, og et lille grønt lynikon angiver, at opladningen er i gang.


+ Stor kapacitet

+ Fire porte

– Egner sig ikke til bærbare pc’er

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Sandbergs powerbank er godt bygget og kan levere strøm til flere af dine apparater på én gang.

Specifikationer

Mærke
Sandberg
Kapacitet
20.000 mAh
Tilslutninger
2 x USB-C, 2 x USB-A
Mål
14,4 x 6,7 x 2,65 cm
Vægt
473 gram