Test af Sandberg Excellence PowerBank 3000

Sandberg Excellence PowerBank 3000

Sandbergs powerbank er en let og udmærket powerbank, men ladekapaciteten er for sløj og prisen for høj.

af Christian Slot #Powerbank #Sandberg
6.9

Det er irriterende have glemt ledningerne til sin powerbank, når mobilen mangler et skud på farten. Det problem løser Sandberg med sin Excellence PowerBank 3000, der har to indbyggede ledninger: En Micro-USB og en Lightning. Det betyder i sagens natur, at det er muligt at oplade to telefoner samtidig.

Excellence PowerBank 3000 er solid, men let. Derudover er den tynd, så den passer i lommen uden at afsløre sig selv, som mange af de lidt mere klodsede powerbanks gør.

På forsiden findes fire dioder, der lyser afhængigt af hvor meget strøm, der er tilbage på strømkontoen. Du genoplader Powerbank 3000 op med et medfølgende USB-kabel, som kan sluttes til din mobiloplader eller tilkobles USB-porten på din pc.

Sandberg Excellence PowerBank 3000 har en kapacitet på 3000 mAh, hvilket på papiret betyder, at den skulle kunne lade min iPhone 6 med en batterikapacitet på 1810 mAh op lidt over halvanden gange. Men Powerbanken klarede lige præcis kun en enkelt opladning, før den var tørlagt, hvilket giver en ydelse på omkring 60 procent. Dermed når den altså ikke en ladekapacitet på 2/3 som man må kunne forvente fra en powerbank. Derudover er prisen på omkring 200 kroner forholdsvis høj, når der findes alternativer med bedre ladekapacitet.

Kan købes hos Sandberg

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Det er rart, at Excellence PowerBank 3000 ikke fylder meget, og at ledningerne er indbyggede. Men når prisen er så høj, må man kunne forvente at få mere ydelse.

Specifikationer

Mærke
Sandberg
Kapacitet
3000 mAh
Tilslutninger
1 x Micro-USB, 1 x Lightning
Mål
10,2 x 6,1 x 0,6 cm