Sandberg 5-Panel Powerbank 27000
Sandbergs powerbank kan lades op med solens lys, men du skal være ualmindeligt tålmodig.
Med stor kapacitet og fem indbyggede solcellepaneler burde du være klar til mindst et par uger alene i vildmarken med Sandbergs 5-Panel Powerbank.
Desværre må du væbne dig temmelig stor tålmodighed for at lade powerbanken op udelukkende ved hjælp af solens lys. På en ellers solrig nordisk efterårsdag fik vi kun nogle få procents ladning ud af at lade powerbanken ligge ude i sollyset i en halv dag. Solcellerne skal således nok mest betragtes som et supplement til at lade powerbanken op på traditionel vis med strøm fra en stikkontakt.
Dét virkede til gengæld også uden problemer, og med 27.000 mAh på batteriet burde du under alle omstændigheder have strøm nok til at holde din telefon kørende i en uges tid på vandreturen. Hvis telefonen har trådløs opladning, kan du blot lægge den oven på powerbanken for at lade op uden brug af kabel.
Alt ved powerbanken virker ualmindeligt solidt, og der er lukket for USB-portene med et gummidæksel, så der ikke kan trænge vand ind.
I enden sidder en stærk lommelygte, der kan aktiveres med et tryk på en knap. En letaflæst skærm viser, hvor meget strøm der er tilbage.
+ Solidt bygget
+ Stor kapacitet
– Meget langsom solopladning
Se den bedste pris lige nu
Conclusion
Sandbergs powerbank kan lades op med solens lys, men du skal være ualmindeligt tålmodig.
Specifikationer
- Mærke
- Sandberg
- Kapacitet
- 27.000 mAh
- Tilslutninger
- 2 x USB-A, 1 x USB-C
- Mål
- 17,2 x 9,8 x 6,3 cm
- Vægt
- 900 g