Den blå stribe af LED-lys viser, hvor meget strøm, der er tilbage på batteriet.

Deltaco Mobile Power Bank, PB-816

Deltacos powerbank har stor kapaciteten, men prisen er alligevel lav.

af Morten Skeldal Østergaard #Powerbank #Deltaco
7.8

Deltaco PB-816 er en enkel powerbank, der blot er bygget til at levere strøm uden de store svinkeærinder.

Det tunge batteri er pakket ind plastik og kan holde på hele 20.000 mAh – nok til at lade en telefon op 5-6 gange uden at være afhængig af en stikkontakt. Du kan også vælge at koble flere apparater til powerbanken samtidig. Der er nemlig hele tre USB-stik, så du fx kan lade din tablet og din telefon op samtidig. Når PB-816 selv skal lades op foregår det med et Micro-USB-stik. Der kunne det have været rart med en opdatering til det lidt mere nymodens USB C-stik.

Den eneste egentlige ekstrafunktion i PB-816 er en lille LED-lampe ved siden af ladestikkene. Den er ikke særlig lysstærk, men hvis du har problemer med at finde et nøglehul eller har tabt noget på et mørkt fortov, så kan den være en ven i nøden.

Det er nemt at se, hvor meget strøm, der er tilbage på batteriet. Fire kraftige blå LED-lamper markerer, om det er ved at være tid til at lade batteriet op igen.

Deltacos powerbank er blot bygget til at gøre det nemt at tage en masse strøm med på farten, men det gør den også fint. Du får først og fremmest et stort batteri til en dejlig lav pris.

 

 

+ Stor kapacitet

+ Rigtig god pris

+ Tre ladestik

 

Find laveste pris:

www.edbpriser.dk

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

En stor powerbank til en lille pris.

Specifikationer

Mærke
Deltaco