Den magnestiske holder skrues op på væggen, og der efter skal kameraet bare klikkes på plads.

TP-Link Tapo C425

Tapo C425 er et godt overvågningskamera, der kan holde øje med dit hjem i op til 300 dage uden at blive sluttet til en stikontakt.

af Morten Skeldal Østergaard #Overvågningskamera #TP-Link
7.9

Tapo C425 er et ledningsfrit kamera, som er nemt at hænge op i eller udenpå huset.

Kameraet er ret tungt, men dets monteringssokkel har en meget kraftig magnet, så du behøver ikke at være nervøs for, at kameraet falder ned. Det magnetiske ophæng gør det også nemt at rette kameraet til, så det peger i den ønskede retning, og du kan også hurtigt tage det ned, når det er tid til opladning. Der følger skruer og rawlplugs med til at hænge den magnetiske sokkel op på muren.

Overvågningsbilledet er skarpt og tydeligt, selv om det ikke helt kan måle sig med dyrere konkurrenter fra fx Arlo. Kameraet optager 150 grader foran sig, og vi kunne uden problemer dække en hel indkørsel. Du kan indstille aktivitetszoner, der giver dig besked, hvis der er bevægelser, og kameraet kan endda se forskel på køretøjer, personer og kæledyr.

Det indbyggede nattesyn giver et udmærket billede i farver, selv om indbrudstyven skal temmelig tæt på linsen, før du kan få et brugbart billede af ansigtet.

Dine optagelser kan gemmes på et hukommelseskort i kameraet eller ses live i Tapo-app’en på din telefon. Hvis du opretter et abonnement, kan du også gemme optagelserne på TP-Links servere på nettet, så du ikke mister dokumentationen, hvis en tyv stikker af med kameraet.

Ifølge TP-Link kan batteriet holde C425 kørende i op til 300 dage. Det ser ikke ud til at være helt skævt, baseret på vores batteriforbrug i løbet af to ugers test af kameraet. TP-Link sælger også et separat solpanel, så du kan lade kameraet op i dagtimerne. Ladekablet har et microUSB-stik i enden, selv om det mere robuste USB-C-stik har været tilgængeligt i efterhånden mange år, og i dag er det mest udbredte.


+ Kan optage på hukommelseskort

+ God magnetisk holder

– Forældet USB-stik

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Tapo C425 er et godt overvågningskamera, der kan holde øje med dit hjem i op til 300 dage uden at blive sluttet til en stikontakt.

Specifikationer

Mærke
TP-Link
Opløsning
2560 × 1440 pixels
Tilslutning
Wi-Fi
Motor
Nej
Andet
Night Vision i farver