Der følger et ophæng inklusiv skruer og rawlplugs med til kameraet.

Omajin Wireless Security Camera

Det ellers gode overvågningskamera hæmmes af en helt umulig app til visning af optagelserne.

af Morten Skeldal Østergaard #Overvågningskamera #Omajin
6.1

Omajin er et helt nyt mærke, men desværre er firmaets trådløse overvågningskamera ikke nogen god begyndelse.

Selve kameraet er der sådan set ikke noget i vejen med. Det er solidt bygget og tåler at hænge ude under et skybrud. Optagelserne er skarpe og på niveau med de bedste overvågningskameraer, vi har testet. Videoklippene kan endda gemmes på et internt microSD-kort, så du slipper for at betale for et abonnement for at have optagelserne liggende på en server et sted.

Problemerne opstår først, når du skal styre kameraet med Omajins app på telefonen. App’en er computeroversat, og mange menupunkter giver overhovedet ingen mening.

Du skal oprette “scener” i app’en for at styre, hvornår kameraet skal begynde at optage. Det er ikke intuitivt, men det lykkedes os til sidst at aktivere kameraet, hvorefter vi ikke kunne få det til at stoppe igen. Til sidst kontaktede vi firmaets kundeservice, som rådede os til at indstille et tidsrum, hvor vi ikke modtog notifikationer fra app’en. Kameraet fortsatte så bare med at optage aktiviteter hele døgnet – også på tidspunkter hvor vi egentlig helst ville have været fri.

Du kan skrue kameraet fast på den medfølgende holder, og der er også en halvkugle i metal, som du kan skrue op på væggen. Kameraets bagside er magnetisk, så du kan klikke det fast på halvkuglen eller fx et nedløbsrør i metal.


+ Kan bruges uden abonnement

+ Skarpe optagelser

– App’en er helt umulig

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Det ellers gode overvågningskamera hæmmes af en helt umulig app til visning af optagelserne.

Specifikationer

Mærke
Omajin
Opløsning
5 megapixels
Tilslutning
USB-C, Wi-Fi
Motor
Nej
Andet
Infrarødt nattesyn, mikrofon, højtaler