Den lange udvidelse har to skærmudgange, to USB-udgange og endda kablet netværk

Sandberg USB-C 8K Display Dock

USB-C udvidelse med to skærmudgange, to USB 3.2-porte, netværk og USB-C-ladeport

af Henrik Ræder Clausen #Netværksudstyr #Sandberg
8.8

Denne smarte adapter giver ekstra skærmudgange, ekstra USB-porte, kablet netværk og en opladningsport til enhver computer med USB-C tilslutning. Alt fungerer upåklageligt, men netværksporten er langsom.

Det er enkelt tænkt og enkelt udført: Ved at trække data fra en enkelt USB-C udgang kan enhver computer få HDMI- og DisplayPort-udgange til skærm, to ekstra USB 3.2-udgange, og kablet netværk. Det vigtigste formål for adapteren er at være fast placeret på skrivebordet hjemme, så man uden videre kan koble den bærbare til store skærme og andet udstyr.

Kort fortalt: Det fungerer helt som vi forventede (med en enkelt undtagelse, men den kommer vi til). Vores bærbare testcomputer kunne uden videre tilkobles to store skærme, og Windows finder af sig selv ud af at bruge dem rigtigt. Med det forbehold, at 8K-opdateringen kun er på 30 Hz, og dermed ikke rigtig egnet til spil.

Tilslutningen giver ingen form for udfordringer. Det fast indbyggede USB-C kabel passer til enhver nyere computer, og der skal ikke installeres nogen driver eller andre programmer. Stikket sættes bare i, og få sekunder efter er alt tilsluttet udstyr klar til brug.

Vi hastighedstestede USB 3.0-portene med godt resultat. Selv hurtige USB-drev får ikke nedsat hastighed i forhold til at være direkte tilsluttet computeren.

Der er så en underlig begrænsning. Netværksporten overfører kun 100 megabit/sekund, hvor alt netværksudstyr i nyere tid er på 1000 megabit. Tilslutningen til kablet netværk fungerer uden problemer – men da alt nyere trådløst netværk er hurtigere, er den kablede tilslutning ikke til stor gavn.

USB-C udgangen er kun til opladning, ikke til data, med en begrænsning på 100 watt. I praksis målte vi, at en almindelig bærbar pc er i stand til at oplade en mobiltelefon fra 0 til 100 % på under en time. Det er vi godt tilfredse med.


+ Gode skærmudgange
+ Hurtige USB 3.2-porte
+ Nem tilslutning
– Langsom netværksport

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Denne smarte dockingstation giver bærbare pc'er flere skærmudgange, flere USB-porte og kablet netværk.

Specifikationer

Mærke
Sandberg
Netværksstandarder
100 megabit ethernet
Tilslutninger
2 USB-C, 2 USB-3, HDMI, DisplayPort, Ethernet
Mål
13,9 x 3,7 x 1,5 cm
Vægt
75 gram