Netgear EAX15 AX1800
EAX15 forlænger rækkevidden på dit trådløse netværk, men vi har set hurtigere overførsler i lignende produkter.
Netgear EAX15 er en netværksforlænger, der får dit trådløse netværk til at dække hele huset, men vi har dog set hurtigere produkter af denne type.
Forlængeren skal bare sættes i en stikkontakt, og så bruger du ellers Netgears app på din telefon til at klare opsætningen. Det er utrolig nemt, men det er også begrænset, hvor mange indstillingsmuligheder der er.
Når EAX15 er koblet på din netværk, videresender den netværkstrafik til og fra din router, så netværket rækker længere. Netværksforlængeren bruger Wi-Fi 6, så det skal din router også gøre, før du får fuldt udbytte af forlængerens hastighed.
Vi kunne dække et hus på 175 kvadratmeter med EAX15 og vores router placeret cirka midt i hver sin halvdel af huset. Rækkevidden på netværksforlængeren fejler altså ikke noget.
Hastigheden er også fin, så længe du bruger 5 GHz frekvensbåndet. På 2.4 GHz lå hastigheden kun på cirka 70 Mbit/sekund.
På 5 GHz målte vi en overførselshastigheden på 350 Mbit/sekund, men her er rækkevidden til gengæld ikke helt så god. Netgear angiver den teoretiske tophastighed på netværksforlængeren til 1.800 Mbit/sekund, når man lægger de to frekvensbånd sammen, men den hastighed skal du altså ikke regne med i praksis.
+ Nem opsætning
+ God rækkevidde
– Beskeden hastighed på 2.4 GHz
Se den bedste pris lige nu
Conclusion
EAX15 forlænger rækkevidden på dit trådløse netværk, men vi har set hurtigere overførsler i lignende produkter.
Specifikationer
- Mærke
- Netgear
- Netværksstandarder
- Wi-Fi 6
- Tilslutninger
- Kabelnetværk (1 gigabit/sekund)
- Hastighed (angivet)
- 1800 Mbit/sekund
- Vægt
- 223 gram
- Skrivehastighed (målt)
- 350 Mbit/sekund (5 GHz), 70 Mbit/sekund (2.4 GHz)