De to ‘øjne’ på Cujo signalerer om der er problemer med sikkerheden.

Cujo

En kær firewall til dit netværk

af Henrik Ræder Clausen #Netværksudstyr #Cujo
9.0

Cujo er en sikkerhedsenhed til dit netværk, der løbende holder øje med nettrafikken, og giver besked i en tilhørende app, hvis der viser sig problemer.

Ved at samarbejde med andre Cujo-enheder over nettet, kan den opdage og standse helt nye trusler automatisk.

Selve enheden er en halvkugle, man lige kan have i hånden, Forsiden har nogle lamper, der er formet som øjne. De fortæller kort, hvad den aktuelle status er: Sovende betyder “Ingen internetforbindelse”, vågen betyder “Alt i orden”, og opspilede øjne betyder sikkerhedsproblemer. Det er til at forstå.

Det enkle design og de enkle beskrivelser kan få en til at forvente, at opsætningen er enkel. Rent fysisk er det rigtigt – den skal bare sættes til netværket, normalt med et enkelt kabel. Men det umiddelbare indtryk holder ikke helt: Man skal også lige ind i sin egen router og slå DHCP fra, så Cujo kan overtage den funktion. Det kan kræve at man læser noget dokumentation for at finde ud af det. Når det er på plads, er resten enkelt.

Cujo lærer automatisk om nye trusler fra andre Cujo enheder, og blokerer automatisk virusangreb og forsøg på at hacke enheder på dit netværk. Sker det, får du besked i dens app, hvor du kan vælge at fjerne blokeringen. Du kan også blokere ukendte enheder, der er kommet på dit netværk. Det er smart, og nemt at betjene.

Cujo er ikke billig, så det er værd at overveje, om den ekstra sikkerhed er prisen værd: Har man fredelige netvaner er den næppe nødvendig – men rummer familien nysgerrige teenagere med farlige internetvaner, er både den dynamiske sikkerhed og de hurtige alarmer en god ekstra tryghed.

Kan købes her:

https://wifik.dk/cujo/

 

+ Sikkerhed fra skyen
+ Meget fin app
+ Hurtig besked om problemer
– Ikke helt enkel opsætning

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

En spændende ny måde at sikre netværk og enheder mod hackerangreb.

Specifikationer

Mærke
Cujo
Tilslutninger
2 x gigabit kabelnetværk
Mål
12,4 x 12,4 x 14,6 cm
Vægt
377 gram