Det er nemt at installere to harddiske bag den solide låge på forsiden.

Synology DS216+II

Synology bygger fantastiske netværksharddiske og DS216+ii er ingen undtagelse. Enkel opsætning, godt styresystem og masser af apps er modellens store styrker.

af Mathias Alsted Lund Flinck #Netværksharddisk (NAS) #Synology
8.9

Du behøver hverken en langvarig teknisk uddannelse eller købe dig til professionel support for at opsætte en netværksharddisk (NAS) – i hvert fald når det gælder Synologys DS216+II. Det er nemt at fylde harddiske i de to porte, og derefter er det blot at smække et netværkskabel mellem NAS og router, åbne en hjemmeside og følge den overskuelige, danske guide. Det er lige så nemt, som det lyder, og man skal næsten anstrenge sig for at begå fejl under opsætningen.

Synologys helt store styrke er det brugervenlige og alligevel avancerede styresystem, hvor det er nemt at holde styr på harddiskenes helbredsstatus, ændre indstillinger og installere nogle af de ualmindeligt mange apps, som Synology tilbyder. Programmerne gør det let at streame film, musik eller se billeder fra DS216+II til både tv, computer, tablet eller smartphone, og så giver de mulighed for at gemme sikkerhedskopier fra alle dine enheder på netværksharddisken. Den egner sig med andre ord perfekt til både arbejde og underholdning.

Tag hurtig backup

Når du køber en Synology-NAS, køber du reelt en lille computer uden et lager – det må du selv fylde i. I denne model er der plads til to harddiske, som hver kan have en kapacitet på op til 10 TB, så du kan få nok plads til både backup, musik og billeder fra et helt livs ferier. Der er også mulighed for at tilslutte eksterne harddiske med USB eller eSATA, hvis du vil have endnu mere lagerplads. Desværre er kun én af de tre porte USB 3.0, mens de to andre er den ældre og væsentligt langsommere USB 2.0.

DS216+II har dog både processor og hukommelse, og det sikrer problemfri afvikling af både streaming og backup. Overførsel af data går nemlig ganske hurtigt, og vi måler en skrivehastighed på 111 MB/s, mens læsehastigheden når 77 MB/s. Med så fine hastigheder oplever jeg ingen pauser, når jeg streamer video, og større filoverførsler i forbindelse med sikkerhedskopiering er hurtigt overstået.

Find laveste pris her:

www.pricerunner.dk

+ God overførselshastighed
+ Brugervenligt styresystem
+ Masser af apps

– Tilslutninger

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

En utroligt brugervenlig netværksharddisk med masser af apps og god overførselshastigheder.

Specifikationer

Mærke
Synology
Processor
Intel Celeron N3060
Hukommelse
1 GB DDR3
Kapacitet
20 TB (2 x 10 TB)
Tilslutninger
2 x USB 2.0, 1 USB 3.0, 1 eSATA-port, 1 LAN
Antal båse
2
Mål
16,5 x 10,8 x 23,32 cm
Vægt
1,25 kg
Elforbrug (i dvale)
7,4 W
Skrivehastighed
111,03 MB/s (1 GB)
Læsehastighed
77,14 MB/s (1 GB)