Billedet snyder lidt, for musens belysning er faktisk ikke så jævnt fordelt, som det ses her.

Sandberg Lightflow 6D

Den billige mus har nogle skønhedsfejl, men samlet set får du en fin mus til prisen.

af Morten Skeldal Østergaard #Mus #Sandberg
7.9

Lightflow 6D har mange af de samme egenskaber som dyre gamermus, men prisen er helt i bund.

Opsætningen består blot i at sætte musens USB-kabel i en ledig port på pc’en. Derefter er Lightflow 6D klar til brug med det samme.

Det er en forholdsvis let mus, og den skøjter frejdigt henover underlaget med lav friktion. De to primære knapper på toppen giver tilpas modstand, og du har en klar fornemmelse af, hvornår de er trykket helt ned. På siden er der to knapper, som fx kan bruges til at hoppe frem og tilbage mellem besøgte hjemmesider. Knapperne er godt placeret, så de nemt kan trykkes ned med tommelfingeren.

Musehjulet er ikke af den bedste kvalitet: Det sidder lidt løst i ophænget, og rullebevægelsen føles ikke helt ensartet, når man skubber hjulet frem og tilbage. Foran hjulet sidder en stor knap, som kan regulere musens præcision i tre trin.

Den indre belysning kan ses gennem sprækker i musen. Der følger ikke noget smart program med til indstilling af lyset, så det pulserer bare langsomt, mens det skifter gennem et forudindstillet farvemønster. Lyset er ikke helt jævnt fordelt, og det er nok det mest synlige tegn på, at du ikke har fingrene i en rigtig dyr mus, for designet og materialerne er faktisk ikke så ringe, når man tager den meget lave pris i betragtning.


+ Gode primære knapper

+ Fin placering af knapper

– Ujævnt musehjul

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Den billige mus har nogle skønhedsfejl, men samlet set får du en fin mus til prisen.

Specifikationer

Mærke
Sandberg
Kabel/trådløs
Kabel
Tilslutning
USB
Antal taster/knapper
Seks
Kabellængde
1,5 m
Mål
12,7 x 6,6 x 3,9 cm
Vægt
100 g
Sensor
3600 DPI