Lyset er fordelt i lammeller, der sørger for at lyset kan "bevæge" sig i næsten hele musens indre.

Roccat Kone XP

Roccat Kone XP er en kvalitetsmus med indbygget lysshow.

af Morten Skeldal Østergaard #Mus #Roccat
9.1

Roccat Kone XP er en computermus i høj kvalitet. Forkortelsen XP i navnet på musen har ikke noget med Windows XP at gøre. Det står bare for Experience Precision og er en hentydning til musens følsomme sensor.

I samme øjeblik du lægger hånden på musen, kan du mærke, at der er arbejdet på at optimere formen og knapperne.

Der er mange knapper, men de sidder alle, så de kan nås uden at slippe grebet om musen for at strække fingrene ud. Vores favorit er tommelfingerknappen, som er en lang knap, der løber parallelt med underlaget i et par millimeters højde. Det kræver bare et lille vip med fingeren for at aktivere knappen.

Du kan styre alle knappernes funktioner i værktøjet Swarm, der er Roccats indstillingsprogram til Windows. Det meste er nemt at finde rundt i, og alt er oversat til fint dansk, men indstillingen af musens præcisionsknap er ikke særlig intuitiv, og vi skulle bruge nogle forsøg på at få den til at fungere, som vi ville have den til.

Der er gjort rigtig meget ud af belysningen af musen. Overfladen er delvist gennemsigtig, og lyset er fordelt langs en række lameller inde i musen. Det giver nogle flotte effekter, som du selv kan rette til i Swarm.

Musens sider er beklædt med rillet plastik. Det eneste, vi for alvor ville ændre på Kone XP, hvis vi kunne, var at udskifte plastikken med en gummibelægning, så man fik et lidt bedre greb om musen.


+ God placering af knapper

+ Flot belysning

– Lidt glatte sider

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Roccat Kone XP er en kvalitetsmus med indbygget lysshow.

Specifikationer

Mærke
Roccat
Kabel/trådløs
Kabel
Tilslutning
USB
Antal taster/knapper
13
Kabellængde
1,8 meter
Mål
12,6 x 7,6 x 4 cm
Vægt
104 g
Sensor
19.000 DPI