En lille indikator på siden viser hvilken af tre mulige Bluetooth-enheder, musen er koblet til.

Rapoo MT550 Multi-mode Wireless

Rapoo MT550 er en god mus til den bærbare pc. Du bestemmer selv, om du vil bruge den medfølgende adapter eller Bluetooth.

af Morten Skeldal Østergaard #Mus #Rapoo
8.2

Rapoo MT550 er skabt til dig, der ofte har brug for at tage musen med i tasken. Det er en lille, trådløs mus, som ligger forbavsende godt i selv halvstore hænder.

Det er ganske vist ikke nogen lang mus, men den er lige så høj og bred som en almindelig mus i fuld størrelse. Det gør MT550 til et behageligt bekendtskab, og den er et særdeles godt alternativ til den bærbare pc’s museplade. Hvis du bruger musens rullehjul meget, kan du dog godt blive lidt træt i pegefingeren. Det sidder nemlig en anelse for langt tilbage i forhold til, hvordan man naturligt hviler sin hånd på musen.

Du kan koble MT550 sammen med computeren via Bluetooth, men den nemmeste måde at få forbindelse på er ved at sætte den lille, medfølgende adapter i USB-porten. Så virker musen med det samme, uden at du behøver at skulle rode rundt i Bluetooth-indstillingerne i Windows 10.

Adapteren er så lille, at du bare kan lade den sidde i pc’ens USB-port under transport, men du kan også gemme den af vejen i musens “mave”, hvor de to AA-batterier også sidder. Batterierne kan ifølge Rapoo holde musen kørende i op til et år.


+ God ergonomi

+ To trådløse teknologier

– Akavet placering af hjulet

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Rapoo MT550 er en god mus til den bærbare pc. Du bestemmer selv, om du vil bruge den medfølgende adapter eller Bluetooth.

Specifikationer

Mærke
Rapoo
Kabel/trådløs
Trådløs
Tilslutning
Adapter, Bluetooth
Antal taster/knapper
6
Sensor
1600 DPI