Fem af knapperne sidder samlet ved tommelfingeren på siden af musen.

HyperX Pulsefire Raid

En god mus, som kan lære mange tricks, men du skal være fiks på fingrene for at have styr på alle knapperne.

af Morten Skeldal Østergaard #Mus #HyperX
8.4

Hvis du er fingernem, kan du få meget fornøjelse af Pulsefire Raid, den nye mus fra HyperX.

Musen har nemlig hele 11 knapper fordelt rundt omkring, men det kræver øvelse og fingerspitzgefühl at ramme dem allesammen rigtigt hver gang, du skal bruge dem – især den større forsamling af knapper, der sidder ved tommelfingeren.

Du kan skræddersy musens knapper og funktioner i programmet HyperX NGENUITY. Her bestemmer du fx, hvad der skal ske, når du trykker på musens knapper, og du kan styre dens kulørte LED-lys. Programmet er ikke helt på højde med de bedste konkurrenter, men med lidt klikken rundt, så endte det alligevel med, at vi fik vores vilje, da vi ville ændre på musens funktioner.

De to primære knapper er separate dele af musen i stedet for at være støbt i samme plastikmodel, som den bageste del af musen. Derfor er de også nemme at trykke ned uanset, hvor du trykker på dem. Det er en fordel, hvis små hænder også skal bruge musen. Pulsefire Raid ligger generelt godt i hånden, og man kan arbejde med den i timevis uden problemer.

Kablet er langt og pakket ind i stof, så det ikke filtrer så nemt sammen, hvis du tager musen med i tasken.


+ Ligger godt i hånden

+ Stofkabel

– Programmet kunne være bedre

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

En god mus, som kan lære mange tricks, men du skal være fiks på fingrene for at have styr på alle knapperne.

Specifikationer

Mærke
HyperX
Kabel/trådløs
Kabel
Tilslutning
USB
Antal taster/knapper
11
Kabellængde
1,8 meter
Mål
127,8 x 71 x 41,5 mm
Vægt
125 gram
Sensor
16000 DPI