Kameraets fod griber nemt fat i kanten af din skærm.

Sandberg Face-ID Webcam 2

Face-ID Webcam 2 logger dig hurtigt på Windows ved hjælp af ansigtsgenkendelse.

af Morten Skeldal Østergaard #Kamera #Sandberg
7.9

Face-ID Webcam 2 kobles til pc’en med et langt USB-kabel, og det er egentlig alt, du behøver at gøre for at blive klar til videosamtaler. Vi åbnede videotjenesten Google Meet i en internetbrowser, og så var der både billede og lyd med det samme.

Sandberg-kameraet kompenserer ikke så godt for store lysforskelle. Hvis solen skinner ind i lokalet og gør en del af baggrunden meget lys, så bliver forgrunden og dermed også personen foran kameraet tilsvarende mørk. Det kræver således lidt forberedelse at få optimale lysforhold – i hvert fald i stærkt dagslys. Når lyset i lokalet er mere ensartet fordelt, er billedet flot.

Vi har testet kameraer med meget højere opløsning, men til de fleste formål er kameraets Full HD mere end rigeligt. De mest populære tjenester til videosamtaler har alligevel en tendens til at komprimere billedet for at mindske belastningen på din internetforbindelse.

De indbyggede stereomikrofoner i kameraet er bedre end mikrofonen i vores bærbare test-pc, men der er lang vej op til lydkvaliteten i selv en billig USB-mikrofon til computeren.

Vores favoritfunktion i kameraet er den særlige linse, der gør det muligt at bruge Windows Hellos ansigtsgenkendelse. Det er en del af de indbyggede sikkerhedsfunktioner i Windows, som kan logge dig ind på computeren, når blot du sætter dig foran kameraet. Selv med en skyggende kasket på hovedet, kunne kameraet genkende os, og indlæsningen af Windows fortsatte uden at blive forsinket af den sædvanlige kodeordsindtastning.

Face-ID Webcam 2 er fastmonteret på en fod, der både kan sættes fast på toppen af skærmen eller skrues på et stativ med et gevind i bunden. Oven på kameraet sidder en lille skyder, der lukker fysisk for linsen, så du kan være helt sikker på, at ingen kigger med, når du ikke selv bruger kameraet.


+ Ansigtsgenkendelse til Windows

+ Fysisk lukkeknap

– Svag lystilpasning

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Face-ID Webcam 2 logger dig hurtigt på Windows ved hjælp af ansigtsgenkendelse.

Specifikationer

Mærke
Sandberg
Type
Webkamera
Opløsning
1920 x 1080 pixels
Tilslutning
USB
Mål
13 x 5 x 5 cm
Vægt
103 g