Sandbergs ActionCam 4K

Sandberg ActionCam 4K

Sandbergs ActionCam 4K er på papiret et billigt actionkamera, der kan levere optagelser i tårnhøj opløsning, men det er umiddelbart svært at se, når du ser resultatet på en skærm, der er større end kameraets egen.

af Mathias Alsted Lund Flinck #Kamera #Sandberg
6.1

Et actionkamera er en fantastisk følgesvend, når du vil dokumentere og genleve hvert sekund af en snorkeltur blandt tropiske, farverige fisk eller mountainbike-turen i den lokale skov. Med Sandbergs model ActionCam 4K bør du på papiret kunne fange alle detaljerne i de actionmættede oplevelser med tårnhøj 4K-opløsning.

Det er dog ikke min oplevelse, når jeg optager i Full HD- eller 4K-opløsning. Under optimale lysforhold er billedkvaliteten acceptabel, mens videoer bliver særligt uskarpe og kornede i let lyssvage omgivelser, eller når du er i bevægelse. Det er en stor svaghed, når et actionkamera netop er tiltænkt situationer, hvor du ikke ligefrem sidder stille og optager. Der er da bestemt også tænkt på de aktive fotografer, for med til kameraet følger en række spænder, som gør det muligt at sætte kameraet forsvarligt fast på alt fra styrthjelme til cykelstyret. Du får også et gennemsigtigt plastikhus, der er vandtæt på op til 30 meters dybde, så du har mulighed for at filme både til lands, til vands og i luften.

Du kan sågar slutte kameraet til din computer og bruge det som webkamera, men den funktion var i mit tilfælde ganske besværlig, for Windows 10 genkender ikke selv kameraet. Betjeningen er derimod ganske enkel, og det tager ikke mange minutter at finde ud af, hvordan du bruger de fire knapper til at skifte mellem forskellige optagemetoder eller justere på billedkvaliteten.

+ Masser af ekstraudstyr
+ Enkel betjening
– Billedkvaliteten halter
– Enkelte funktioner fejler

Se den dagsaktuelle pris på kameraet her

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Billigt actionkamera med masser af funktioner, ekstraudstyr og en enkel betjening, men billedkvaliteten er ikke prangende.

Specifikationer

Mærke
Sandberg
Type
Actionkamera
Opløsning
16 MP
Zoom
Nej
Korttype
MicroSD
Tilslutning
Micro USB, Micro HDMI
Video
3840 x 2140 pixels (30 fps), 2704 x 1520 pixels (30 fps), 1920 x 1080 pixels (60 fps), 1280 x 720 pixels (90 fps)
Blitztype
Ingen
Skærmstørrelse
2 tommer
Mål
5,8 x 3,9 x 2,4 cm
Andet
Monteringsbeslag, undervandshus, USB-opladerkabel, cykelmontering, monteringsklemme, hjelmbøjle.