BlackVue DR590-1CH
DR590-1CH optager skarpe videoer under kørsel, men du må undvære en skærm.
BlackVue DR590-1CH er et vellykket, lille kamera til bilen. Det giver gode optagelser af dine køreture, for de 139 grader i kameraets synsvinkel er nok til, at du kan se næsten hele området foran bilen, og der er kun en lille smule fiskeøjeeffekt i toppen og bunden af billedet.
Det lille rørformede kamera placeres øverst i midten af forruden ved hjælp af den klæbende bagside, og det lange kabel kan så trækkes langs kanten af forruden ned til bilens strømudtag.
BlackVue DR590-1CH har ingen skærm, men kameraet giver dig forskellige beskeder ved hjælp af en optaget stemme. Stemmen fortæller dig blandt andet, når kameraet begynder at optage.
Kameraet optager på et 16 GB microSD-kort, der følger med i pakken. Kameraets stemme fortæller dig hele tiden, hvad du skal gøre under opsætningen. Du kan fx få besked på at formatere microSD-kortet ved at holde en knap nede.
Der optages løbende i et loop, mens du kører, og hvis kameraet opfanger et uheld, gemmes optagelsen. Videobilledet står meget skarpt, og du kan uden problemer tyde nummerplader på biler i billedet. Selv ved kørsel på motorvejen er optagelsen flot og flydende, fordi kameraet optager 60 billeder sekundet. Du kan koble BlackVue DR590-1CH til din pc med et USB-kabel og ændre indstillinger i kameraet og se dine optagelser igennem i BlackVues Windows-program.
Nattesynet er virkelig godt, og vi kunne rent faktisk se mange ting på optagelserne tydeligere, end da vi kørte turen.
Kameraet udgør cirka to tredjedele af røret. Når du forlader bilen og vil have kameraet med dig, skal du bare trykke på den lille låseknap på røret for at skille kameraet fra den del, der sidder fast i forruden.
+ Skarpt billede – både dag og nat
+ Optager 60 billeder i sekundet
– Ingen skærm
Se den bedste pris lige nu
Conclusion
DR590-1CH optager skarpe videoer under kørsel, men du må undvære en skærm.
Specifikationer
- Mærke
- BlackVue
- Type
- Dash Cam
- Opløsning
- 1080p
- Korttype
- MicroSD
- Tilslutning
- USB