Razer Leviathan Mini

RAZER LEVIATHAN MINI

Bulderbasse i miniformat

af #Højtalere #Razer
7.0

Der er smæk for skillingen i Razer Leviathan Mini. Bluetooth-højttaleren spiller godt op på trods af sin kompakte størrelse, og der er både masser af volumen og bas. Det giver god dybde, men bassen bliver ofte for markant og giver et ubalanceret lydbillede, hvor vokal og enkelte instrumenter kan være svære at høre. Klarheden er bestemt heller ikke prangende. Lyden har en tendens til at blive en mudret oplevelse, og det bliver især slemt, når lydstyrken bliver krænget helt op.

Brugervenligheden er derimod helt i top, og der går kun få minutter fra udpakning til afspilning. Bluetooth-tilslutningen er hurtig og uproblematisk. I de tilfælde, hvor den driller, kan du altid benytte NFC eller minijack-kabel. Leviathan Mini er glimrende til at tage med overalt, hvor du vil have et kompakt musikanlæg. Batteritiden er på pæne 10 timer. Højttaleren er kompakt, og vægten på 538 gram er samtidig lav. Der følger en beskyttende bærepose med, så det er intet problem at få musik med på stranden eller en tur i skoven.

Konklusion

En kompakt Bluetooth-højttaler, der kan spille højt, men lydkvaliteten er ikke helt i top.

Specifikationer

Mærke
Razer
Tilslutning
Bluetooth, NFC, minijack
Udgangseffekt
24 w
Vægt
538 gram
Mål
2,4 x 18,5 x 5,5 cm
Batteritid
10 timer