Det er for designet og den lave pris, du skal overveje at købe aGo II Fabric.

Kreafunk aGo II Fabric

aGo II Fabric er lille, billig og flot, men lyden egner sig bedst til badeværelset.

af Morten Skeldal Østergaard #Højtalere #Kreafunk
7.9

Den fikse, lille Bluetooth-højtaler, Kreafunk aGo II Fabric, ser meget dyrere ud, end den er. Den flotte finish og en kraftig læderstrop til at hænge højtaleren op med får den mest af alt til at minde om noget fra B&O.

Lyden er, som man kan forvente af en højtaler i denne størrelse: På niveau med en gammeldags transitorradio. Det vil sige, at du snildt kan høre et streamet nyhedsprogram takket være højtalerens klare mellemtone, men musik bliver du hurtigt lidt træt af, hvis du har kræsne ører. I rytmisk musik med bas og trommer mangler lyden bund og har lidt karakter af at blive spillet gennem en tom blikdåse.

Når det så er sagt, egner aGo II Fabric sig fint som badeværelseshøjtaler. Den kan tåle fugt, og den gode gengivelse af stemmer gør højtaleren ideel til at høre en podcast, mens du står under bruseren. Hvis du vil have stereolyd, kan du købe en ekstra højtaler og koble dem sammen trådløst.

Batteriet lades op via et USB-kabel, og så kan aGo II Fabric spille i et døgns tid, før den skal lades op igen.


+ Lækkert design

+ Lang batteritid

– Lidt flad lyd

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

aGo II Fabric er lille, billig og flot, men lyden egner sig bedst til badeværelset.

Specifikationer

Mærke
Kreafunk
Tilslutning
Bluetooth 5.1
Udgangseffekt
6 watt
Vægt
180 g
Mål
8 x 8 x 3,9 cm
Batteritid
Cirka et døgn