Du kan styre musikafspilning med knapperne øverst på højtaleren.

Harman Kardon Onyx Studio 8

Onyx Studio spiller højt, men lyden mangler detaljer, og højtaleren står ustabilt på underlaget.

af Morten Skeldal Østergaard #Højtalere #Harman Kardon
6.1

Onyx Studio 8 er en Bluetooth-højtaler, som du først og fremmest skal købe for dens lidt pudsige design. Lydmæssigt kan du finde bedre alternativer i dette prisleje.

Lyden er bedst ved rytmisk musik med masser af bas og trommer. Her spiller Onyx Studio 8 højt og skaber fin feststemning i selv halvstore rum.

Den dominerende bas fungerer knapt så godt, når du skruer ned for lyden for at lytte til andre former for musik. Lyden er decideret ulden ved lav volumen, og lydbilledet har en tendens til at flyde sammen og få et fladt udtryk.

Når du stiller Onyx Studio 8 fra dig, hviler den på den store fastmonterede bøjle og et enkelt plastikbelagt punkt under den cirkelformede højtaler. Det får den til at stå meget ustabilt, og den vælter nemt til en af siderne, hvis den får et lille puf.

Der sidder et strømstik på bagsiden, som bruges til at lade højtaleren op. Ved fuld opladning kan du høre musik i cirka syv timer, før Onyx Studio 8 skal lades op igen.

Onyx Studio 8 adskiller sig ikke markant fra forgængeren Studio 7, og hvis du har forelsket dig i Studio 8’s særprægede design, så kan du faktisk være heldig at finde forgængeren til under en tredjedel af prisen.


+ Spiller højt

+ Syv timers musik på batteri

– Ulden lyd

– Ustabil

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Onyx Studio spiller højt, men lyden mangler detaljer, og højtaleren står ustabilt på underlaget.

Specifikationer

Mærke
Harman Kardon
Tilslutning
Bluetooth 5.2
Udgangseffekt
50 W RMS
Vægt
3,52 kg
Mål
31,2 x 27,6 x 16,4 cm
Batteritid
Cirka syv timer