Sandberg Bluetooth Earbuds + Powerbank

Sandbergs trådløse hovedtelefoner spiller godt og sidder rart i ørerne. Desværre har de også nogle alvorlige problemer.

af #Høretelefoner og headsets #Sandberg
3.0

Lad os begynde med det gode. Disse hovedtelefoner fra Sandberg lyder rigtig godt. Der er en glimrende tyngde og tydelighed i lydbilledet, som kombineret med, at de sidder behageligt i ørerne, giver en fin lytteoplevelse.

Hovedtelefonerne har hjemme i en powerbank, hvor de klikkes fast til opladning i toppen og sænkes ned, så de ikke falder ud. Powerbanken rummer godt med strøm, og har en ekstra USB-port, der gør, at man kan lade andre ting op samtidig med hovedtelefonerne.

Hovedtelefonerne sluttes til din valgte musikafspiller ved hjælp af Bluetooth. Det er ofte mere besværligt, end godt er. Knapper skal holdes nede og blinkende lysdioder afkodes, samtidig med at forbindelsen skal oprettes fra musikafspilleren, og det tager ofte et par forsøg at få enhederne til at tale sammen. Det kræver en vis jonglering af elektronik fra hånd til hånd, og held og lykke med at få det til at lykkes i frostvejr.

Undervejs i testen mistede den ene hovedtelefon ofte forbindelsen i nogle sekunder ad gangen, og til sidst takkede den helt af. Der var livstegn, når den sad i powerbanken, men tænde og få forbindelse kunne den ikke. Vi oplevede de samme fejl på flere eksemplarer af den samme model.

Kan købes her:

www.sandberg.it

 

+Sidder godt i ørerne
+God lyd
-Taber forbindelsen
-Svære at betjene

Konklusion

Point for komfort og den gode lydkvalitet, men til prisen burde hele oplevelsen være langt bedre.

Specifikationer

Mærke
Sandberg
Batteritid
3 timer
Tilslutning
Bluetooth