JBL Tune 220TWS
Trådløse hovedtelefoner med buttet etui.
JBL gør det meste rigtigt med hovedtelefonerne Tune 220 TWS, som er et behageligt bekendtskab. Som så mange andre hovedtelefoner af denne type har de hentet inspiration fra Apples AirPods. Men det gør nu ikke så meget.
Der følger ingen silikonepropper med, og propperne skal presses godt ind i øret. De sidder ret løst, men designet er perfekt, og de blev siddende, uanset hvordan vi prøvede at løsne dem.
Lyden er meget god og naturlig, men bassen er ikke så fremtrædende som hos nogle konkurrenter. Det samlede lydbillede er ret neutralt. En lille ulempe er den voldsomme lyd, hovedtelefonerne udsender, når batteriet er ved at løbe tør. Funktionen er egentlig anvendelig nok, men det lyder så højt, at man nærmest giver et hop hver gang.
Der er en lille fysisk knap på hvert stik. Et tryk til højre spiller musik eller besvarer opkald. Den til venstre skifter sangen. Det fungerer upåklageligt.
Opladningskassen er lidt buttet, men den åbnes let, og den glider let ned i lommen. Som alt andet ved Tune 220 TWS udstråler kassen kvalitet.
Det eneste, vi for alvor ikke bryder os om, er, at JBL har valgt et Micro-USB-stik til opladning i stedet for det allestedsnærværende USB C. Det betyder, at du skal have en ekstra ledning med dig.
+ Fin pasform
+ Neutral lyd
– Micro-USB
Se den bedste pris lige nu
Conclusion
Et par gode ørenpropper som er enkle at anvende og at få på plads.
Specifikationer
- Mærke
- JBL
- Frekvensområde
- 20-20000 Hz
- Batteritid
- 20 h
- Tilslutning
- Bluetooth 5.0, Micro-USB (til opladning)
- Vægt
- 2 x 5 / 46 g (hovedtelefoner/etui)