JBL Tour Pro+ TWS
Tour Pro+ TWS er et godt trådløst headset, men man bliver træt af have det i ørerne i længere tid ad gangen.
Tour Pro+ TWS fjerner uden problemer generende baggrundslyde, men headsettet kunne være mere komfortabelt.
Headsettet er af den type, der skal stoppes ind i øret. Vi havde ingen problemer med at få de to propper til at sidde fast i øret, men deres lidt aparte form gør det anstrengende at have propperne i ørerne gennem mere end en times tid. Headsettet er så stort, at det trykker mod den øverste del af øret. Propperne lukker ellers helt tæt i øret takket være de fem forskellige par af silikonedutter, som du kan sætte på den del, der skal ind i øret.
Den aktive støjreduktion virker godt. Den lukker helt af for ensartede baggrundslyde som trafikstøj og sniksnak i et åbent kontormiljø.
Lydkvaliteten i musik er fin. Der er en god varm bas, som ikke mudrer lyden til, men giver plads til stemmer og lyse instrumenter. Stemmer i podcasts og telefonsamtaler går også klart og tydeligt igennem.
Google Assistent er indbygget i Tour Pro+ TWS. Du kan tale dansk, når du fx spørger, hvad klokken er, eller beder assistenten om at tænde lyset i dine Philips Hue-pærer, men muligheden for blot at sige “hey Google” for at aktivere assistenten er forbeholdt den engelske version, så du er nødt til holde fingeren ind mod den ene øreprop, mens du taler til Google Assistent for at få det til at fungere.
Headsettet havde strøm nok til cirka fire timers musik i vores test. Det er lige i underkanten, men du kan heldigvis lade de to propper trådløst op igen ved at putte dem ned i den velbyggede laderæske. Magneter i både headsettet og æsken får de to propper til nærmest at flyve på plads, når du sætter dem til opladning.
+ Fin støjreduktion
+ God lydkvalitet
– Ikke så komfortabelt
Se den bedste pris lige nu
Conclusion
Tour Pro+ TWS er et godt trådløst headset, men man bliver træt af have det i ørerne i længere tid ad gangen.
Specifikationer
- Mærke
- JBL
- Frekvensområde
- 10Hz - 20kHz
- Batteritid
- Cirka fire timer
- Tilslutning
- USB-C, Bluetooth 5.0
- Vægt
- 2 x 15 gram