Du kan trykke på logoerne på de to ørepropper for at styre headsettet.

Jabra Elite 4

Jabra Elite 4 giver en god lyd, og prisen er ikke høj for et trådløst headset med støjreduktion.

af Morten Skeldal Østergaard #Høretelefoner og headsets #Jabra
8.1

Jabra Elite 4 er vellydende headset af den type, der skal stoppes ind i øret.

Headsettet er helt trådløst, så det skal bare kobles sammen med din telefon eller pc ved hjælp af Bluetooth. Det er meget nemt på Android-telefoner, for telefonen og headsettet finder hinanden helt automatisk.

Lydkvaliteten ved både musik og samtaler var fremragende ved alt det, vi udsatte Elite 4 for. Elite 4 har aktiv støjreduktion, men selv om det fjerner en del baggrundsstøj fra motorer og snakkende mennesker, virker det ikke helt så effektivt som i fx Jabras egne headsets til en lidt højere pris.

Afspilning og samtaler kan styres med tryk på de to ørepropper. På den måde kan du blandt andet slå strøjreduktionen fra, besvare et opkald eller springe til næste musiknummer. Du skal bare holde styr på, hvilken prop du skal trykke på, og hvor mange tryk der skal til. Du skal fx trykke tre gange på højre øreprop for at springe til det foregående musiknummer.


+ Fremragende lyd

+ Nem parring med Android-telefoner

– Støjreduktion er ikke så effektiv

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Jabra Elite 4 giver en god lyd, og prisen er ikke høj for et trådløst headset med støjreduktion.

Specifikationer

Mærke
Jabra
Frekvensområde
20Hz-20KHz
Batteritid
5,5 timer
Tilslutning
Bluetooth 5.2
Vægt
2 x 4,6 g