HyperX Cloud Stinger Wireless
Et godt, trådløst headset til prisen, men vi kunne godt tænke os et tidssvarende ladestik.
Hvad end du skal bruge det til samtaler i Skype eller film og spil på pc’en, så er det nye headset fra HyperX leveringsdygtig i en god og klar lyd. Headsettet egner sig nok bedre til spil end til musik på grund af sin sin noget kraftige bas
HyperX Cloud Stinger Wireless er et trådløst headset, der passer godt på de fleste hoveder. Det er behageligt at bruge i længere tid ad gangen – blandt andet takket være de bløde puder, som hver ørekop er beklædt med.
Den trådløse forbindelse etableres ved hjælp af en lille USB-adapter, som du sætter i pc’en. Headsettet har ikke Bluetooth, så du kan ikke bruge det sammen med din telefon.
Headsettet er mestendels bygget i plastik, men der sidder en metalskinne inde i bøjlen, der holder sammen på headsettet, og hele konstruktionen virker ret solid.
Der er ingen stik til hovedtelefon stik, så dette headset kan altså kun bruges trådløst. Batteritiden er angivet til 17 timer. Det svarer nogenlunde til vores oplevelser, hvor vi kunne bruge det lejlighedsvis i tre hele arbejdsdage, før vi var nødt til at lade op igen.
I bunden af den ene ørekop sidder et Micro-USB-stik til opladning. Det er lidt skuffende, for USB C har efterhånden været tilgængelig længe og har udkonkurreret Micro-USB i de fleste andre produkter. Kom nu lige ind i 2020, HyperX!
+ God lydkvalitet til prisen
+ Sidder godt på hovedet
– Forældet ladestik
Se den bedste pris lige nu
Conclusion
Et godt, trådløst headset til prisen, men vi kunne godt tænke os et tidssvarende ladestik.
Specifikationer
- Mærke
- HyperX
- Frekvensområde
- 20Hz-20,000Hz
- Batteritid
- 17 hours
- Tilslutning
- Trådløst med USB-adapter
- Vægt
- 270 gram