Mikrofonen er lige til at trække ud af headsettet, når du ikke har brug for den.

HyperX Cloud II Wireless

Cloud II Wireless er et godt trådløst headset, som leverer god lyd hos både dig og samtalepartneren i en videosamtale.

af Morten Skeldal Østergaard #Høretelefoner og headsets #HyperX
7.8

Cloud II Wireless er et fint headset til dig, der vil have trådløs lyd fra pc’en til en god pris.

Headsettet ser noget dyrere ud, end det faktisk er. Bøjlerne, der holder fast på de sorte ørebøffer, er malet med en metallic-rød farve, og rundt langs kanten på den store hovedbøjle er der syet en kraftig, rød søm, der giver hele headsettet et eksklusivt look.

Når du får det på hovedet, kan du godt mærke, at Cloud Wireless II er bygget i plastik, og at puderne på ørerne er lavet af kunststof. Pasformen er dog heldigvis glimrende, og headsettet er meget let, så det føles ikke generende at have det på hovedet i lang tid ad gangen.

Den trådløse forbindelse til pc’en er klar, så snart du har sat den medfølgende USB-adapter i en ledig USB-port, og lyden er god til videosamtaler og spil. I sidstnævnte får du en brugbar surround-effekt, så du kan høre, hvor i lydbilledet de enkelte lyde kommer fra.

Hvis du foretrækker musik, kan du få bedre hovedtelefoner, der kun er beregnet til det, men Cloud II Wireless er en god alsidig løsning, hvis du vil have trådløs lyd til fx dine videosamtaler og YouTube-klip. Mikrofonen har en fin støjdæmpning, der holder den værste baggrundsstøj ude, og den kan afmonteres på et sekund og gemmes væk, når du ikke har brug for den.


+ God lyd til samtaler

+ Eksklusivt look

– Fremstillet af billige materialer

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Cloud II Wireless er et godt trådløst headset, som leverer god lyd hos både dig og samtalepartneren i en videosamtale.

Specifikationer

Mærke
HyperX
Frekvensområde
15Hz–20kHz
Batteritid
Op til 30 timer
Tilslutning
Trådløst via USB-adapter
Vægt
309 gram