SN770 er et M.2-drev, som fylder meget mindre end traditionelle 2,5 tomme SSD-drev med SATA-tilslutning.

Western Digital WD_Black SN770

SN770 er billig og supereffektiv genvej til at sætte mere fart på din pc.

af Morten Skeldal Østergaard #Harddisk #Western Digital (WD)
9.5

Et SSD-drev som WD_Black SN770 er en af de mest effektive måder, du kan opgradere din pc på.

Det kræver ganske vist, at din pc har mindst én M.2-bås, som denne type drev bruger, men det er der mange nyere pc’er, der har.

Filoverførslerne sker i et tempo, som vi for få år siden kun kunne drømme om. Vores test af drevets rå overførselshastighed ved hjælp af måleprogrammet CrystalDiskMark viste en hastighed for både læsning og skrivning på omkring fem gigabytes i sekundet. Det betyder blandt andet, at det kun tager et kort øjeblik at indlæse Windows, så opstarten af pc’en får virkelig sat turbo på.

Sammen med drevet får du adgang til en fin samling programmer på Western Digitals webside. Der er fx et godt program til at overvåge drevets helbred og en udgave af Acronis True Image, som du kan bruge til backup.

Prisen er fin, når man tænker på, at du får et hurtigt drev med plads til 1 terabytes data.


+ Hurtig læsning og skrivning

+ God pris

+ Fin software-pakke

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

SN770 er billig og supereffektiv genvej til at sætte mere fart på din pc.

Specifikationer

Mærke
Western Digital (WD)
Type
SSD
Kapacitet
1 terabyte
Tilslutning
M.2
Pris pr. gigabyte
1,04 kr
Størrelse
M.2 2280