En lille lysdiode ved siden af USB-porten viser, om drevet er i brug.

Samsung T9

Det bliver svært at finde et bedre eksternt drev, men sørg for, at din pc kan udnytte hastigheden.

af Morten Skeldal Østergaard #Harddisk #Samsung
9.7

Samsung T9 er et lille eksternt SSD-drev i en klasse for sig.

Drevet kobles til pc’en med et USB-kabel, og så bliver det automatisk genkendt af Windows og dukker op i Stifinder. Det er den hurtige USB 3.2 Gen 2×2-standard, der benyttes, og hvis din computer ikke har sådan en USB-port, er det en god idé at købe et andet drev, for du betaler dyrt for fornøjelsen af den høje hastighed her.

Vi målte 1,6 gigabytes i sekundet, da vi testede overførselshastigheden med programmet CrystalDiskMark. Det er en rå læsehastighed, som kun kan opnås under optimale forhold. Da vi prøvede at overføre filer til og fra drevet ved hjælp af Stifinder i Windows, gik det noget langsommere. Det tog dog stadig kun en håndfuld sekunder at overføre en videofil på fire gigabytes.

Den lille sorte boks er belagt med et tykt lag gummi og føles nærmest massiv, når man trykker på den. Gummibelægningen går lidt ud over kanterne i begge ender af T9, så der sker ikke noget ved at tabe drevet på gulvet. Vi ved det, for vi prøvede at gøre det et par gange.

Der er også styr på sikkerheden for dine data, for Samsung har lagt sit stærke 256-bit krypteringsprogram på drevet, så du kan beskytte dine filer med et kodeord.

Vi testede en udgave af T9 med to terabytes, men du kan også købe drevet med en eller fire terabytes.


+ Virkelig godt skruet sammen

+ Meget hurtigt

+ Stærkt krypteringsprogram følger med

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Det bliver svært at finde et bedre eksternt drev, men sørg for, at din pc kan udnytte hastigheden.

Specifikationer

Mærke
Samsung
Type
Ekstern SSD
Kapacitet
2 TB
Tilslutning
USB-C
Pris pr. gigabyte
0,93 kr.