Feltet til trådløs opladning er den mørke cirkel over tastaturet.

Zagg Desk Mat with Wireless Charging

Bare læg telefonen foran tastaturet for at lade den op, mens du sidder ved pc'en.

af Morten Skeldal Østergaard #Diverse #Zagg
8.0

Der sidder et USB-kabel fast på den bagerste kant af musemåtten Zagg Desk Mat, og det er der en særlig grund til.

Måtten har nemlig et felt til trådløs opladning af din telefon eller andet elektronisk grej. Du skal bare lægge telefonen på den markerede cirkel øverst på den centrale del af måtten, så bliver den ladet op med 10 watt.

Opladningen fungerer helt som lovet, men det er lidt upraktisk, at ladefeltet er placeret midt på måtten. Det er en bred måtte, og der er plads til både mus og tastatur, men vi måtte lægge vores testtelefon på tværs for at få plads til at lade op, og så var der problemer med tastaturets kabel, der var monteret lige der, hvor telefonen skulle ligge. Det havde været lidt mere praktisk, hvis ladeområdet var flyttet ud til venstre hjørne, hvor det ikke var i vejen for noget. Zagg producerer selv tastaturer, der kan oplades trådløst, og der er placeringen mere oplagt.

Selve måtten er helt, som den skal være. Undersiden er skridsikker, og oversiden er blød og ensartet. På hver sin side af ladefeltet er der to aflange fordybninger, hvor du kan lægge penne eller andet, du vil have inden for rækkevidde.


+ Fin kombination af musemåtte og oplader

+ God musemåtte

– Feltets placering kan være lidt upraktisk

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Bare læg telefonen foran tastaturet for at lade den op, mens du sidder ved pc'en.

Specifikationer

Mærke
Zagg
Produkttype
Musemåtte
Mål
70 x 30 cm
Tilslutning
USB-C