Wiz Bar Linear Light ser bedst ud, hvis lyset kastes op mod en væg i stedet for at lyse direkte ud i rummet.

Wiz Bar Linear Light

Wiz Bar Linear Light giver et stærkt og flot lys, og så kan den bruges som bevægelsessensor.

af Morten Skeldal Østergaard #Diverse #Wiz
8.7

Wiz Bar Linear Light er en bred, aflang stang, der giver et stærkt indirekte lys i mange farver. Lyset er flot fx bag en række bøger i en reol.

Lysets styrke og farver kan styres med en app på din telefon eller ved at tale til Google Assistent. Det sidste er det nemmeste, for app’en fra Wiz er ikke helt så brugervenlig som fx den tilsvarende app fra Philips Hue.

Du kan tilslutte strøm i begge ender, og det betyder også, at du kan koble to Wiz Bar Linear Light sammen. Hvis du har tænkt dig at benytte dén løsning, kan du spare lidt penge i forhold til prisen for en enkelt Bar Linear Light ved fra start at købe et sæt med to stk.

Hvis du har to nyere lyskilder fra Wiz i samme rum, kan du bruge dem som bevægelsessensor uden at købe yderligere udstyr. Wiz kalder funktionen SpaceSense, og du indstiller bare i Wiz-app’en, at du vil overvåge rummet. Derefter leder Wiz-produkterne efter forstyrrelser i det trådløse netværk, der opstår, når nogen bevæger sig gennem rummet.

Det var i hvert fald meningen, men vi kunne på ingen måde få det til at fungere, selv om vi benyttede os af Bar Linear Light og en helt ny elpære fra Wiz. Efter en del eksperimenter og søgninger på Google fandt vi ud af, at problemet var, at lyskilderne forbandt sig til to forskellige routere på vores mesh-netværk. Det var først, da vi skiftede mesh-netværket ud med en enkelt router, at SpaceSense-funktionen gjorde, som den skulle og tændte automatisk for lyset, hver gang vi gik gennem rummet.


+ Kraftigt indirekte lys

+ Kan kobles sammen i serie

– Problemer med mesh-netværk

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Wiz Bar Linear Light giver et stærkt og flot lys, og så kan den bruges som bevægelsessensor.

Specifikationer

Mærke
Wiz
Produkttype
Lys
Mål
60 x 4,5 x 4,2 cm
Vægt
0,7 kg